Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Teknisk konsulent hos vognmandsorganisation fylder 60 år

Fredag 12. februar 2016 kl: 14:05
Af: Redaktionen

Teknisk konsulent hos DTL - Danske Vognmænd Finn Bjerremand fylder 60 år tirsdag 16. februar. Finn Bjerremand blev uddannet som bjærger af tunge køretøjer i forsvaret i 1977. Derefter var han aktiv eksportchauffør fra 1974 til 1979. Han drev sin egen vognmandsvirksomhed i 9 år, hvorefter han fra 1988 og frem til årtusindeskiftet var ansat i forskellige transportvirksomheder som disponent og administrationsmedarbejder

Teknisk konsulent hos vognmandsorganisation fylder 60 år
DTL fremhæver i anledning af Fin Bjerremands 60 års dag, at han altid har interesseret sig for teknikken bag lastbilerne og har yndet at skrive om det. Allerede i 1971 skrev han den første historie om en lastbil til et Skandinavisk fagtidsskrift. 


Fra 1987 gik det slag i slag med at arbejde som free-lance skribent med speciale i test af lastbiler og besigtigelse af rullende materiel. 


I efteråret 2000 blev Finn Bjerremand ansat som journalist og testkører ved Dansk Transport Forlag A/S i Padborg (nu Danske Transportmedier), indtil han i februar 2014 kom til DTL som teknisk konsulent. 


Her er han fast testkører på DTL - Magasinet og rådgiver inden for tekniske forhold samt for sekretariat for Kran Blok Erfa gruppen. 


Finn Bjerremand bidrager dagligt til kollegaernes viden om, hvad der rører sig i vognmandserhvervet, hvor han har fingeren på pulsen. Hans netværk er særdeles omfattende, og kendskabet til de enkelte virksomheder stikker ofte dybere end til ejerforholdet. Mange chauffører og familier i vognmandsvirksomhederne er en del af Finn Bjerremands netværk og bekendtskabskreds.


Finn Bjerremand er konstant på farten med sit fotoudstyr over skulderen - på vej fra den ene opgave til den anden over hele Europa. Og så er glæden allerstørst, når han sætter sig op i en lastbil.


Finn Bjerremand Andersen stammer fra Juelsminde og flyttede for 16 år siden til Fredericia.


Her på transportnyhederne.dk kan vi kun tilslutte os, hvad DTL fremhæver med hensyn til Finn Bjerremands viden om forhold inden for landevejstransport med lastbil. Derudover kender vi Finn Bjerremand gennem mange år som en venlig og afdæmpet person. Så vi ønsker Finn Bjerramand til lykke med dagen.














Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst