Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Høje konkurstal i januar rammer relativt få mennesker

Onsdag 3. februar 2016 kl: 12:29
Af: Redaktionen

I løbet af januar gik 867 virksomheder konkurs. Ser man på de faktisk etal, var det en meget voldsom start på 2016. Analysevirksomheden Experian peger på, at en stor del af konkurserne i januar skyldes en række ophobede sager i Erhvervsstyrelsen. Det er derfor ikke et tegn på en ny krise. Størstedelen af de konkursramte virksomheder havde ingen ansatte

Ser man på de seneste 12 måneder, betyder konkurstallene for januar, at konkurserne på årsplan ligger 12,6 procent over den foregående 12 måneders periode.


Det store antal konkurser i januar skyldes ifølge Erhvervsstyrelsen i høj grad en ophobning af sager hos Erhvervsstyrelsen selv som følge af en overgang til et nyt system i løbet af 2015. Overgangen har givet pukler i sagsbehandlingen, så tallet i januar er kunstigt højt. Det betyder omvendt, at konkurstallene for efteråret sidste år er kunstigt lavt.


Otte ud af ti konkursramte virksomheder havde ingen ansatte
- Graver vi dybere ned tallene, ser vi, at størstedelen af de virksomheder, der blev erklæret konkurs, var uden ansatte. Knap 78 procent af de konkursbegærede virksomheder havde ingen ansatte, hvilket er en del højere end den normale andel, der svinger mellem 40 og 60 procent fra måned til måned, siger Jens Hjortflod, der er administrerende direktør i Experian.


Ud af de 857 konkurser havde 183 virksomheder en eller flere ansatte, hvilket ligger på et normalt niveau. 139 virksomheder af de 183 havde højst fire ansatte.


- Konkurshoppet vil derfor ikke resultere i et tilsvarende hop i ledigheden for januar, vurderer økonom i Dansk Erhverv, Jens Hjarsbech og fortsætter:


- Dansk økonomi er kommet fint ind i 2016 trods global usikkerhed, og vi forventer færre konkurser året igennem. Nogle typer virksomheder er ramt af lave oliepriser, men det vil formentlig ikke vise sig i markant flere konkurser. Samtidig er den lave oliepris noget der varmer hos rigtigt mange virksomheder. Derfor er der al mulig grund til at tro, at konkurskurven finder tilbage til sit vanlige leje i februar og månederne, der følger.


Ud over den bemærkelsesværdige høje andel konkurser uden ansatte, var der også unormalt mange konkurser i hovedstadsområdet. Normalt ligger ca. halvdelen af de konkursramte virksomheder i hovedstadsområdet. I januar lå 66 procent i hovedstaden (korrigeret for sæsonudsving), hvilket vi skal tilbage til januar 2007 for at se tilsvarende. Men dette er igen et tegn på teknikaliteterne, der påvirker månedens tal, og ikke at hovedstadsområdet er på vej i krise.


Alt andet lige er der godt nyt
Det er vanskeligt helt at rense januars teknikaliteter ud af tallene. Samtidig er konkursudviklingen ofte en smule bag efter den generelle konjunkturudvikling, da der går en kortere eller længere periode med problemer for den enkelte virksomhed, før den erklæres konkurs.


- Men et forholdsvist lavt konkurstal for virksomheder med ansatte i de ”urensede” tal er alt andet lige godt nyt for dansk økonomi, konkluderer Dansk Erhverv.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst