Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nyt distributionscenter sikrer dag til dag-levering i industrien

Tirsdag 1. december 2015 kl: 10:30
Af: Hans Windeløv, ltl.dk

Med den nylige indvielse af et stort distributionscenter i Göteborg kan Brammer A/S levere sit brede sortiment til industrien fra dag til dag. Centret blev indviet foran et stort opbud af kunder

Hurtig og strømlinet betjening er en nødvendighed for at være en attraktiv samarbejdspartner for nordiske industrivirksomheder.


Derfor har den internationale Brammer-koncern, der leverer forskellige industriprodukter - eksempelvis transmissioner, elektromotorer, lejer og pakninger - givet leveringskæden et massivt løft med et nyt og moderne distributionscenter i Göteborg.


Da Lönne Scandinavia blev til Brammer, blev mængden af services og produkter udvidet markant, og det nye centralager gør det muligt for industrikoncernen at levere produkterne fra det 17.000 siders katalog fra den ene dag til den anden.


Førhen skulle mange af produkterne fragtes til skandinaviske kunder fra et lager dybt nede i Europa, hvilket kunne tage op til en uge.


- Vi er rigtig glade for, at organisationen nu følger med i forhold til de services og produkter, vi tilbyder. Det har en enorm betydning for både eksisterende og potentielle kunder, at vi hurtigt kan levere alt, hvad de behøver for at holde industrihjulene i gang, fortæller Jan Lauritzen, administrerende direktør i Brammer A/S.


Brammers nye distributionscenter blev indviet på en solrig dag i Göteborg med omkring 350 deltagere. Arrangementet bød på taler af Jörgen Ottosen, administrerende direktør for den svenske afdeling af Brammer, samt koncernchef Ian Fraser.


Direktørerne forklarede de mange lyttende kunder, hvordan interaktionen med Brammer fremover vil foregå hurtigere og smidigere. Det mere end 4.000 kvadratmeter store lager har plads til over 1.000 paller og lagerfører omkring en million forskellige artikler.


- Der er blevet arbejdet intenst for at få lageret færdigt så hurtigt som muligt. Der var da også en positiv reaktion fra kunderne, der tydeligt kunne se værdien af det nye centrallager og mulighederne i de mange nye services, vi tilbyder. Jeg ved, at i hvert fald tre store aftaler kom på plads til receptionen, siger Jan Lauritzen.


Træk en svensknøgle i automaten
I forbindelse med indvielsen præsenterede Brammer koncernens nyeste satsning, kaldet Invend. Det er en selvbetjeningsmaskine, der opstilles ude ved kunden.


Invend minder om en sodavandsautomat og indeholder et skræddersyet udvalg af mindre produkter som håndværktøj, beskyttelsesbriller og smøremidler. Brammer har indtil videre opstillet omkring 500 Invend-automater i Europa.


- Jeg har store forventninger til automaterne. Kunderne undgår lagerstyring på de hyppigst anvendte redskaber og betaler kun for de produkter, som de reelt bruger, mens Brammer sørger for, at automaten altid er fyldt. Samtidig reduceres forbruget, da automaten lagrer, hvem der trækker hvilket grej, siger Jan Lauritzen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Nybyggeri har øget antallet af ledige lagerarealer
- Ville du lade dig overvåge på arbejdet?
- Ringsted får nyt pakkedistributionscenter
- Tysk terminaltraktor er kørt ud på et nyt niveau af præcision og komfort
- Transport- og logistikuddannede får hurtigt arbejde
- Logistik-koncern åbner fremtidens terminal, der er fyldt med scannere
- Glædelig jul
- Nyt logistikcenter for dansk modekoncern bliver et af de mest effektive og automatiserede
- Nybyggeri skaber ledige lager- og logistik-lokaler i ældre bygninger
- Uddannelsesorganisation samler tre afdelinger i en
- Online-supermarked lukker lager i Aarhus efter et år
- Uddannelsescenter åbner ny indendørs gaffeltruckhal - og dørene for flere kurser

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst