Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Sydjyske busser skal passe til togene - så tiderne ændrer sig

Mandag 30. november 2015 kl: 12:19
Af: Redaktionen

Søndag 13. december skifter Sydtrafik køreplan for en række busser. Det sker, fordi DSB har valgt at nytænkte deres køreplan for Syd- og Sønderjylland, og det får konsekvenser for både Sydtrafik og Arriva Tog, som justerer deres køreplaner. Sydtrafik peger på, at trafikselskabet har lyttet til chauffører, vognmænd og politikere i forbidelse med køreplansændringerne

Sydtrafik justerer bustiderne, så de fremover stadig passer til togene fra DSB og Arriva. Nogle busruter bliver opprioriteret med flere afgange, og generelt er der tale om et løft med flere kørte timer med cirka 18.000 flere regionale køreplantimer. 


Opprioriteringen sker for at give en samlet bedre rejseoplevelse med kortere ventetid og fleksibilitet. Udvidelserne på antal køreplantimer ligger primært på de regionale busser i Sydtrafiks område.
 
- Det er vigtigt for vores passagerer, at tog og bus passer så godt sammen som muligt, og derfor tilpasser vi naturligvis de busser, som kører til og fra togstationer, siger Lars Berg, direktør hos Sydtrafik.


Tilpasningerne er en konsekvens af, at DSB har lanceret en banebrydende køreplan, som har fået en del omtale. Det drejer sig især om faste minuttal og bedre forbindelser, og en langt bedre forbindelse mellem Esbjerg og Sønderborg - og det skal afspejle sig i busserne.


Puslespil i landsdelsstørrelse
Trafikplanlæggerne hos Sydtrafik har været alle køreplaner igennem for at sikre, at selv busser, som ikke kører direkte til en togstation stadig passer sammen med de busser, som måske skal bringe passageren det sidste stykke til toget.


- Vi har overvejet, om busserne betjener de rigtige steder, siger Lars Berg og forklarer, at planlæggerne har set på, om frekvensen kunne øges på nogle ruter, og hvor det kunne give mening at ændre noget, som Sydtrafik alligevel ville ændre på et senere tidspunkt.


Helt generelt ændrer Sydtrafik på frekvensen på en række regionale ruter. Bybusserne i Kolding bliver justeret oven på det store skift i sommer, og Aabenraa’s busser bliver også rettet, fordi de er tilpasset togafgange i Rødekro.
 

Chauffører, vognmænd, kommuner og regionen har alle været med til at godkende de nye køreplaner, så de afspejler de behov, som er i de enkelte dele.
 

- Det er afgørende, at vi lytter til chauffører og vognmænd, fordi de kender vejene bedre end alle andre, og så skal vi naturligvis lytte til politikerne, fordi de kender deres borgere. Det er helt afgørende for at lave de gode ændringer, siger Lars Berg.
 

Sydtrafik opfordrer alle, der skal ud at køre med bus - og tog - til at tjekke Rejseplanen.dk. Den er fuldt opdateret, blot skal man huske at indtaste en dato efter 13. december, hvis man vi se de nye tider.
 

Man kan også finde de nye køreplaner på www.sydtrafik.dk. De vil også være at finde i busserne fra slutningen af november.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst