Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportorganisation har en idé om en ny arbejdsgiverorganisation

Fredag 27. november 2015 kl: 12:00
Af: Redaktionen

Transportorganisationen ITD indkalder medlemmerne til en ekstraordinær generalforsamling. Baggrunden for generalforsamlingen er, at ITD ønsker at få klarlagt, om der er opbakningen til at danne en arbejdsgiverorganisation, der skal organisere uorganiserede medlemmer på transportområdet

Den ekstraordinær generalforsamling er sat til 10. december 2015. Her skal medlemmerne i ITD tage stilling til, om ITD som organisation skal etablere en ny arbejdsgiverorganisation, der fremover skal organisere de transport- og logistikvirksomheder, der i dag ikke er organiseret.


- Vi afholder en ekstraordinær generalforsamling, fordi vi gennem den seneste tid har modtaget en del seriøse forespørgsler blandt en række af vores uorganiserede medlemmer, der ønsker at organisere sig. Vi har på den baggrund foretaget en rundspørge blandt vores medlemmer, der bekræfter os i, at vi er nødt til at høre vores medlemmer om, hvilken vej de ønsker at gå, siger Jacob Chr. Nielsen, der er administrerende direktør i ITD.


Jacob Chr. Nielsen slår fast, at hvis medlemmerne giver grønt lys til at gå videre med etableringen af en arbejdsgiverorganisation, så er ITD’s ambition udelukkende at få organiseret de uorganiserede virksomheder på området.


- Hvis der er medlemsopbakning til etablering af en arbejdsgiverorganisation, vil vi gå i dialog med de eksisterende parter på området og se nærmere på, hvordan man kan skabe en overenskomst, der i højere grad er tilpasset de vognmænd, der i dag ikke mener, at de traditionelle overenskomster passer ind i deres hverdag. Vi vil gå efter at finde den bedst mulige løsning for vores medlemmer, hvis de ønsker at gå denne vej, siger Jacob Chr. Nielsen.


Han estimerer, at cirka 40 procent af ITD’s medlemmer ikke er organiseret i en arbejdsgiverorganisation i dag, og at der på landsplan anslås at være cirka et par tusinde transport- og logistikvirksomheder, som i dag ikke er organiseret.


ITD har på forhånd orienteret de andre organisationer på området, som ITD normalt samarbejder med, om bevæggrundene for den ekstraordinære generalforsamling. Derfor forventer Jacob Chr. Nielsen også, at der er forståelse for, at man på lige fod med de andre organisationer på området bidrager til at organisere den del af branchen, der i dag står uorganiseret.


- Vi ønsker ikke at gå efter de allerede etablerede arbejdsgiverforeninger – tværtimod. Flere af vores medlemmer er jo allerede medlemmer andre steder. En potentiel arbejdsgiverorganisation i ITD-regi oprettes udelukkende med det formål at få organiseret den gruppe af vognmænd, som i dag ikke er organiseret, så vi kan sikre en professionel transport- og logistikbranche i Danmark, siger Jacob Chr. Nielsen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Tysk transport- og logistik-koncern overtager samarbejdspartner
- Midaldrende mand kørte frontalt ind i modkørende lastbil
- To virksomheder vandt transportpris
- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- DM for lærlinge bliver det hidtil største
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst