Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Engelsk affald kommer med skib til Aalborg

Fredag 27. november 2015 kl: 10:19
Af: Redaktionen

2015 ser ud til at slå alle rekorder for import af engelsk affald. Sidste år blev 150.000 ton importeret og omdannet til el og varme på danske energianlæg. Aalborg Havn, der er en af landets største modtagere af affald fra England, tyder det på, at endnu mere engelsk affald er på vej i de kommende år

Der er tale om sorteret og tørt affald til forbrænding - også kaldet RDF (residual waste fuel). Affaldet bliver i stigende fragtet til Danmark, hvor det brændes og omdannes til elektricitet og fjernvarme. Importen tog for alvor fart i 2014, hvor 150.000 ton affald hovedsagligt fra England blev sejlet ind i de danske havne og fragtet ud til energianlæggene. 


Processen kan lyde både dyr og besværlig, men ifølge Dansk Affaldsforening betaler import af udenlandsk affald sig rigtig godt.


- I England har man kun få affaldsenergianlæg, og alternativet vil derfor være at deponere affaldet på lossepladserne, hvilket hverken er klima- eller miljømæssigt fornuftigt. I Danmark kan vi ved at importere og bruge affaldet mindske afbrændingen af for eksempel kul og gas, og det er noget, der påvirker CO2-regnskabet positivt, siger direktør Jacob Hartvig Simonsen.


Beregninger foretaget af Dansk Affaldsforening viser, at man ved at importere et ton affald kan mindske CO2-udledningen med 400 kg. Samtidig er den økonomiske gevinst ved importen af affaldet beregnet til ca. 200 millioner kroner for samfundet i 2014.


- Samfundsøkonomisk er det en rigtig god løsning. De danske affaldsmængder til energiudnyttelse har i kriseårene været faldende, hvilket medførte overkapacitet på forbrændingsanlæggene. Derfor har vi set stigende mængder affald fra blandt andet England, og det vil givetvis fortsætte de kommende år, siger Jacob Hartvig Simonsen.


På Aalborg Havn, der er en af landets største modtagere af engelsk affald, mærker man en stigning i markedet. Bare siden sidste år er mængden af affald, der kommer ind over havnekajen, steget med over 100 procent, og fornylig modtog man ikke mindre end 30.000 ton.


- Håndtering af affald fra blandt andet England er i stærk stigning og giver et stort aktivitetsniveau og understøtter alle vores primære havnedriftsaktiviteter, siger havnekaptajn Claus Rosenbeck, Aalborg Havn.


- Samtidig medfører import af affald en betydelig miljømæssig gevinst og giver billigere el og varme til forbrugerne. Med andre ord hilser vi det engelske affald velkomment, siger han videre.


Fra Aalborg Havn fragtes RDF-ballerne med lastbil til de lokale forbrændingsanlæg, blandt andet Reno-Nord, der kun ligger få kilometer fra Aalborg Havn. Aalborg Havn har allerede planlagt yderligere 10-15 anløb med affald fra England frem mod foråret, hvor sæsonen for anløb med affald slutter.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst