Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fagforbund og transportorganisation vil arbejde sammen

Mandag 23. november 2015 kl: 12:51
Af: Redaktionen

Transportorganisationen ITD og fagforbundet HK har givet hinanden hånd på, at de i fællesskab vil arbejde mod fortsat vækst og fastholdelse af arbejdspladser i den danske transport- og logistikbranche

Hundredvis af danske transport- og logistikvirksomheder er dagligt med til at sikre, at gods og varer bliver transporteret på kryds og tværs i Danmark og Europa. Det er et vigtigt bidrag til at understøtte væksten i Europa og skaber langsomt men sikkert et øget behov for flere transport- og logistikansatte i Danmark. 


I det internationale transportmarked gælder de grundlæggende europæiske principper om fri bevægelighed, og vejgodstransporten bidrager stærkt til at holde hjulene i gang og understøtte væksten i Europa. Selvom der generelt er bred enighed om EU’s og det indre markeds styrker, får vejgodstransportens image ridser og skrammer, når der kommer gang i diskussionerne om forskelle i aflønning og sociale forhold for især chauffører og en tiltagende europæisk konkurrence med tab af arbejdspladser til følge.


ITD og HK peger sammen på, at det kan spænde ben for vækstpotentialet i branchen og nyskabelsen af arbejdspladser. 


For HK og ITD er det afgørende, at man viser en fælles forståelse for de udfordringer, vejgodstransporten og transportvirksomhederne står over for i dag og i morgen. Der skal derfor findes et fælles spor, som både sikrer, at de sociale forhold i vejgodstransportbranchen er tilstede, men også sikrer, at der fortsat er grobund for at fastholde og skabe nye arbejdspladser i hele transport- og logistikapparatet - ikke kun på chaufførsiden.


ITD og HK kan konstatere, at EU har fokus på problemet med chaufførerne. EU-Parlamentet har tidligere i år med et bredt flertal bag sig opfordret EU-Kommissionen og EU’s medlemslande til at skabe et fælles socialt kodeks for chauffører i den europæiske transportbranche. En linje EU-Kommissionen også bakker op om. 


Det støtter ITD og HK også op om, så længe ambitionerne er med til at forbedre de europæiske transport- og logistikarbejderes dagligdag gennem at sikre konkrete og målrettede tiltag gældende for hele Europa.


Der er ifølge de to organisationer behov for at branchen aktivt bidrager til at fremme transport- og logistikerhvervets image og derigennem vækker interessen for investeringer i virksomhederne og vækst i sektoren. En positiv rettet aktiv indsats og en mere positiv udlægning af sektoren vil ikke kun styrke rekrutteringsgrundlaget. Det vil også holde danske transportjob i Danmark og sikre, at branchen tiltrækker nye generationer af chauffører, mekanikere og kontor- og lagerfolk til branchen, der kan fortsætte med at løfte opgaven for den danske transport- og logistiksektor. Netop derfor har ITD og HK givet hinanden hånd på, at de i fællesskab vil løfte branchen mod fortsat vækst og fastholdelse af arbejdspladser i den danske transport- og logistikbranche.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst