Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Chaufførmangel kan påvirke on-line leveringer

Mandag 12. oktober 2015 kl: 23:00
Af: Jesper Christensen

Storbritanniens største logistik-koncern, Wincanton, advarer om, at mangel på chauffører truer transporterhvervet. Mangel på chauffører kan betyde langsommere og dyrere leveringer af eksempelvis varer, der er købt i online-butikker. Logistik-gruppen vil have sat en ekstra indsats i gang for at uddanne flere lastbilchauffører

Wincanton, der har omkring 5.000 chauffører, der kører de tunge lastbiler, opfordrer til en kombineret indsats fra transporterhvervet og den britiske regering for at skaffe flere chauffører og dermed håndtere problemet, inden det skaber alvorlige problemer for økonomien og rammer forbrugerne.
Financial Times skriver, at Storbritannien ifølge transportorganisationen Freight Transport Association har brug for yderligere 60.000 lastbilchauffører ud over de eksisterende 326.000. Men den årlige tilgang til erhvervet er kun på omkring 20.000.


Wincanton’s personaledirektør, Julie Welch, siger ifølge Financial Times, at mangel på chauffører vil betyde længere leveringstider og højere priser i takt med, at transportfirmaerne i deres kamp for at skaffe kvalificerede chauffører vil tilbyde højere løn.


- Chaufførmanglen vil ikke betyde, at supermarkederne vil mangle kalkuner til jul, da de store virksomheder vil kunne sætte flere ressourcer ind for at imødegå problemet. Det vil blive de mindre leveringer, som dem, der ender direkte hjemme hos forbrugerne, der vil blive mere og mere forsinkede, siger Julie Welch ifølge avisen.


Det kan betyde højere minimumskøb, hvis kunderne skal kunne opnå gratis levering.


I Storbritannien bliver chaufførernes gennemsnitsalder - lige som i Danmark - højere og højere. Derudover har transporterhvervet problemer med at rekruttere unge til erhvervet. I Storbritannien er under fem procent af chaufførerne under 25 år.


Det britiske transporterhver er også bekymret over, at arbejdsmiljøregler og regler om sikkerhed skræmmer unge væk fra job som lastbilchauffør, før de ved, hvad jobbet går ud på - og før de finde rud af, hvad de kan tjene og hvilken karriere, det kan udvikle sig til.


Derudover koster det mellem 30.000 og 50.000 kroner at erhverve et kørekort til lastbil i Storbritannien.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
-

Klik venligst