Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Flyselskab åbner ny daglig rute til USA

Torsdag 8. oktober 2015 kl: 12:46
Af: Redaktionen

Når sommerprogrammet for næste år træder i kraft, åbner SAS endnu en helårsrute til USA. Fra slutningen af marts næste år vil SAS dagligt flyve direkte mellem København og Boston. SAS er dermed det første flyselskab, som flyver direkte til Boston fra Skandinavien

Med den nye helårsrute tilbyder SAS næste år omkring 500 flyvninger mellem Boston og København. Sammen med selskabets andre flyvinger over Atlanten bliver der til 6.600 flyvninger mellem USA og Skandinavien - totalt 1,6 millioner sæder. 


  
- SAS er det flyselskab med det absolut stærkeste tilbud fra Skandinavien til USA, som er et voksende og efterspurgt marked blandt de frekvente rejsende. Vi har længe haft Boston højt på ønskelisten over direkte destinationer, og vi er derfor glade for nu at kunne åbne salget til denne direkte rute fra København syv gange om ugen. Det er særligt vigtigt for vores kunder som rejser i forretningsøjemed, at vi tilbyder fleksible rejsemuligheder og derfor er ruten særligt målrettet disse frekvente rejsende, siger koncernchef Rickard Gustafson, SAS.


Ruten, som flyves med en såkaldt business jet, en ombygget Boeing 737 med plads til 86 passagerer, henvender sig primært til forretningsrejsende og skal således imødekomme en stigende efterspørgsel på denne strækning fra netop denne kundegruppe.


Virksomheder inden for højteknologi, den finansielle sektor og medicinalindustrien samt højere læreranstalter har længe ønsket direkte og daglige rejser mellem Boston og København. SAS forventer også en stor andel rejsende til og fra det øvrige Skandinavien og Nordeuropa med Københavns Lufthavn som videreforbindelse.


- SAS’ nye rute til Boston giver daglige forbindelser mellem to vigtige metropoler til gavn for både skandinaviske og nordamerikanske rejsende, og den stærke dollar kan være med til at tiltrække endnu flere amerikanere til gavn for væksten i hele Danmark. Samtidig styrker Københavns Lufthavn sin position som en af de nordeuropæiske lufthavne med bedst forbindelser til det vigtige nordamerikanske marked, siger Thomas Woldbye, der er administrerende direktør i Københavns Lufthavne A/S.


SAS’ nye Boston-rute åbner 29. marts næste år og skal opereres af selskabet PrivatAir med en Boeing 737 med 20 Business og 66 Go sæder. Afgangs- og ankomsttidspunkterne på ruten er sammensat, så de passer med forbindelser til og fra København og centrale lufthavne i Skandinavien og Nordeuropa - eksempelvis Bruxelles, Hannover og Düsseldorf. 


I marts åbner SAS også helårsruter til Reykjavik i Island, Wien i Østrig og Krakow i Polen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Islandsk lavprisflyselskab havde en ret god februar
- SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
- Sydnorsk fjordby får flyforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst