Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Justitsministeriet åbner info-side om folkeafstemningen om rets- og politisamarbejdet 3. december

Torsdag 8. oktober 2015 kl: 10:07
Af: Jesper Christensen

Torsdag 3. december er der folkeafstemning i Danmark. Alle danskere med ret til at stemme, kan sætte kryds ved enten ja eller nej til et spørgsmålet om at ændre det danske retsforbehold fra 1993 til en tilvalgsordning, hvor flertallet blandt politikerne på Christiansborg fremover kan vælge, hvilke retsakter på området for retlige og indre anliggender de ønsker, Danmark skal deltage i. I forbindelse med afstemingen har Justitsministeriet lanceret en info-side - 3december.dk - om det, alle danskere med stemmeret kan tage stilling til

Ud over kommende retsakter har de danske aftalepartier - Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti - besluttet, at Danmark i tilfælde af et ja vil tilslutte sig 22 eksisterende retsakter inden for områderne politisamarbejde, strafferet, børn og familie samt handel over grænserne, ligesom Danmark vil tilslutte sig den kommende Europol-forordning, når den bliver vedtaget.


- Jeg håber, at så mange danskere som muligt vil stemme 3. december. Det er en vigtig beslutning, vi står over for. Derfor har vi som regering også en forpligtelse til at oplyse grundigt og faktuelt om, hvad vi skal stemme om, og hvad et ja eller et nej vil betyde for Danmark. Det er baggrunden for den oplysningsindsats, vi lancerer i dag, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V).


- Uanset om vi stemmer ja eller nej 3. december, har det betydning for danske familier og virksomheder. Vi stemmer nemlig om dansk deltagelse i f.eks. grænseoverskridende kriminalitetsbekæmpelse, politisamarbejde, familieret og handel over grænserne. Derfor er det vigtigt, at danskerne kan tage stilling på et oplyst grundlag om otte uger, siger justitsminister Søren Pind (V).


På web-siden 3december.dk findes en oversigt over de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med afstemningen. Det gælder blandt andet spørgsmål om, hvilke dele af EU-samarbejdet Danmark tilslutter osig, hvis et flertal stemmer ja 3. december, og om Danmark kan få en parallelaftale, hvis et flertal stemmer nej.


Baggrunden for folkeafstemningen er den politiske aftale, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik i december 2014.


På web-siden www.3december.dk kan man læse mere om retsforbeholdet og tilvalgsordningen. Man kan også læse om konsekvenserne af et ja og et nej og se konkrete eksempler på, hvad tilvalgsordningen vil betyde for danske borgere, virksomheder og myndigheder.
Man kan finde en informationspjecen om afstemningen på nærmeste bibliotek eller borgerservicecenter eller downloade pjecen på web-siden 3december.dk.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst