Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danmarks Rederiforening: Rederierne udfører en kæmpe opgave i Middelhavet

Mandag 5. oktober 2015 kl: 14:04
Af: Redaktionen

I løbet af de første ni måneder af i år har danske skibe reddet 2.660 nødstedte bådflygtninge i Middelhavet. Ifølge Danmarks Rederiforening redder private skibe op mod en tredjedel af de flygtninge, der bliver reddet i Middelhavet. Alligevel frabeder rederierne sig en økonomisk kompensation fra EU, selvom en række medlemmer af EU-Parlamentets transportudvalg gerne vil udbetale kompensation til rederierne

Danmarks Rederiforening mener sammen med den europæiske rederiforening ECSA, at det er den forkerte vej at gå.


- Søfolk redder mennesker, der er i nød på søen, uanset om det er i Middelhavet eller andre steder i verden. Vi hjælper gerne nødstedte på havet, men handelsskibe må ikke blive en del af selve løsningen på bådflygtninge-situationen. Det er en opgave for staterne, ikke for rederierne. Hvis man indfører en eller anden form for kompensation eller erstatning, gør man det arbejde kommercielt, og det hjælper hverken de nødstedte, eller rederierne, siger underdirektør i Danmarks Rederiforening, Maria Bruun Skipper.


Den holdning deles af Jakob Paaske Larsen, der er formand for den europæiske rederiforening ECSA’s maritime sikkerhedsgruppe. 


- Det vil være udtryk for et juridisk skred, hvis Europa-Parlamentarikerne begynder at foreslå løsninger på migrantkrisen, som reelt lader de statslige myndigheder fraskrive sig en del af ansvaret for problemets løsning, og som i stedet pålægger handelsflåden opgaver, som den er uegnet til at løfte, siger Jakob Paaske Larsen til Dagbladet Børsen.


Til gengæld for erstatning mener de EU-parlamentarikere, der gerne vil udbetale kompensation til rederierne, ifølge Børsen, at rederierne skal sikre, at mandskab og materiel er klar til at kunne håndtere bådflygtninge om bord på de private skibe. Det vil betyde ekstra uddannelse af mandskabet og ny indretning på skibe, der sejler i Middelhavet. 


- Løsningen af sådanne opgaver er formelt et myndighedsansvar og ikke et ansvar for handelsflåden. Det er desværre det, som EU-Parlamentet er ved at gøre det til i disse dage, siger Jakob Paaske Larsen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst