Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danmarks Rederiforening: V-Regeringens finanslovsforslag magler den maritime offshore

Onsdag 30. september 2015 kl: 09:09
Af: Redaktionen

En stram finanslov bør ikke stå i vejen for centrale og vækstskabende tiltag. Sådan lyder det fra Danmarks Rederiforenings administrerende direktør Anne H. Steffensen efter hun har haft mulighed for at se V-Regeringens forslag til finanslov for 2016 i gennem

V-Regeringen lægger med sit forslag op til en stram finanslov. Men det bør efter Danmarks Rederiforenings opfattelse ikke være nogen hindring for, at der banes vej for yderligere vækst for maritim offshore i de kommende forhandlinger. 


V-Regeringen gambler med dansk styrkeposition
Anne H. Steffensen er skuffet over, at V-Regeringen ikke har haft vilje til at adressere de aktuelle udfordringer  med skatteregler for maritim offshore. Her sakker Danmark bagefter de lande, som danske rederier konkurrerer - og det vil koste danske arbejdspladser. 
 

- V-Regeringen gambler med en dansk styrkeposition. Vi kan noget særligt på maritim offshore, men vi mister vigtigt momentum, når en opdatering af vores rammevilkår ikke prioriteres politisk. I dag er desværre en god dag for de lande, som vi konkurrerer med, siger Anne H. Steffensen og fortsætter:
 

- Der skal 90 mandater til at lave finanslov, og vi håber, at der kan findes flertal for en samlet løsning for maritim offshore, så de danske skattevilkår for offshore-skibe og mobile borerigge kommer på niveau med konkurrerende søfartsnationer. Det er et politisk valg om maritim offshore fortsat skal være en dansk styrkeposition med udsigt til vækst, siger hun.


Lavere udviklingsbistand udfordrer Udenrigsministeriet 
I finanslovslaget lægges der op til en beskæring af udviklingsbistanden med 2,3 milliarder kroner årligt. Det er en udvikling, som kræver omprioritering i Udenrigsministeriet og forventeligt har negativ betydning for Danmarks netværk af ambassader.
 

- Udviklingsbistanden fastsættes politisk og det har så effekt på Udenrigsministeriet. Som et globalt erhverv med skibe over hele kloden, er vi meget glade for det gode netværk af danske ambassader og repræsentationer, som træder til med kompetent rådgivning og hjælper med at åbne døre til nye markeder. Derfor stiller den foreslåede besparelse meget store krav til regeringens evne til at sikre det fokus på handelspolitikken, som er centralt for vores velstand, siger Anne H. Steffensen.       


Uddannelsessektoren skal bidrage til omprioritering 
Finanslovsforslaget pålægger uddannelsessektoren et såkaldt ”omprioriteringsbidrag” på 2 procent. Det betyder, at uddannelsesinstitutioner landet over skal reducere deres budgetter via effektiviseringer på 2 procent årligt. Det berører også de maritime uddannelser og vil efter Danmarks Rederiforenings vurdering blive en udfordring, hvis det bliver en årligt tilbagevendende reduktion.   
 

- Jeg har fuld forståelse for, at regeringen er underlagt stramme økonomiske vilkår og der skal findes penge til finansloven. Jeg hejser blot flaget her for at fremhæve, at tilbagevendende besparelser på uddannelserne vil blive en udfordring. Det er centralt for dansk erhvervsliv, at vi har et højt niveau i vores uddannelser. Det gælder også dansk søfart, hvor det er helt afgørende, at danske søfolks højere kvalifikationer kan understøtte et højere lønniveau, siger Anne H. Steffensen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Formandskabet fortsætter uændret
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst