Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederier og kommune når til enighed

Tirsdag 25. august 2015 kl: 08:50
Af: Jesper Christensen

Sandefjord kommune og de to konkurrerende rederier - Fjord Line og Color Line - på forbindelsen over Oslofjorden mellem Sandefjord i Norge og Strømstad i Sverige er blevet enige om nye afgangstider

Forliget vil betyde nye afgangstider for færgerne på ruten, og at Fjord Line vil trække sine søgsmål mod Color Line og mod Color Line og Sandefjord kommune tilbage. Søgsmålene skulle have været for retten i Sandefjord Tingrett 14. september.


De tre parter er blevet enige om, at Color Line skal have morgenaffgang fra Sandefjord klokken 07.00 og 10.00, mens Fjord Line skal have morgenafgang klokken 08.30. Derudover regulerer forliget tilgang til infrastruktur i både Sandefjord og Strömstad. Et vilkår for at forliget skal kunne træde i kraft, er at ESA, som er konkurrencemyndighed i EØS-samarbejdet, hvor EU og eksempelvis Norge er med, lukker den igangværende undersøgelse af Color Line og kommunen. Det er også en forudsetning, at de folkevalgte i Sandefjord godkender enigheden mellem de to rederier og Sandefjord Kommune.


Det betyder, at der endnu er et stykke vej, men parterne er enige om en løsning. Hvis formandskabet i Sandefjord Kommune og ESA godkender løsningen, vil de nye afgangstider blive indført hurtigst muligt.


Rådman Gisle Dahn i Sandefjord Kommune er tilfreds med, at kommunen og de to rederier er blevet enige om et forlig.


- Det gør, at alle parter får forudsigelighed, og at både Sandefjord Kommune og rederierne kan udvikle sine virksomheder i trygge rammer, siger Gisle Dahn, som vil anbefale formandskab at godkende forliget.


Også de to rederier udtrykker tilfredshed med, at der nu ligger forslag til en aftale.


- Tonen i retsmæglingen var god og konstruktiv. I sådanne sammenhænge drejer det sig om at vise fleksibilitet og være løsningsorienteret. Det har alle været i denne sag. Fjord Line og Color Line vurderer fortsat de juridiske aspekter i denne sag forskelligt. Men vi var alle enige om, at det var fornuftigt at få bilagt denne sag uden at skulle tage omkostningstunge og tidskrævende runder i retten. Nu er vi alle indstillet på at lægge konflikten om ruteadgangen mellem Sandefjord og Strømstad bag os, siger styreleder Peter Frølich i Fjord Line og koncernchef Trond Kleivdal i Color Line i en fælles udtalelse.


De to rederier og Sandefjord Kommune er som en del af enigheden i retsmæglingen enige om ikke at give uddybende kommentarer til sagen eller til løsningen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst