Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

De maritime uddannelser trak i flere

Mandag 3. august 2015 kl: 14:59
Af: Redaktionen

Rekordmange unge søgte i år ind på de maritime uddannelser i forbindelse med optaget på de videregående uddannelser. Den nye shippinguddannelse på CBS, ’International Shipping and Trade’, er blandt de mest populære uddannelser. I år kræver det et gennemsnit på 10,9 for at komme ind. Til gengæld falder antallet af navigatørelever på navigationsuddannelsen SIMAC i Svendborg

Danmarks Rederiforening glæder sig på de maritime virksomheders vegne over, at det samlede optag af studerende på de videregående maritime uddannelser steg i 2015 til det højeste niveau nogensinde.


- Der er god grund til at glæde sig over, at de maritime officersuddannelser samlet optager rekordmange elever, og også at søgningen og optaget på shippinguddannelsen på CBS er helt i top, siger overenskomstchef Bertil Hohlmann fra Danmarks Rederiforening.


Mens både søgningen og det samlede antal studiepladser stiger, er der dog i år et mindre antal optagede navigatør på navigationsuddannelsen SIMAC i Svendborg. 


Optagelse på navigationsuddannelsen forudsætter, at man enten har sejlet til søs eller har en aftale med et rederi om at få den krævede sejltid i løbet af uddannelsen.


- Ordningen sikrer, at der er en tæt sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, som også er med til at sikre en lav dimittendledighed. Optaget er mindre i år end tidligere, men rederiernes behov for færdiguddannede ændrer sig hele tiden, og det giver sig også udslag i, hvordan man vælger at fordele praktikpladserne mellem de to uddannelsesretninger til henholdsvis maskinmester og navigatør, siger Bertil Hohlmann, og fortsætter:


- Lige nu er der et mindre optag af navigatører, til gengæld er der et stort optag af maskinmestre.  Den sammenhæng, der meget vel kan ændre sig over tid, skal også sammenholdes med optaget på de øvrige uddannelsesinstitutioner, der uddanner navigatører.


Mens antallet af navigationselever i år er lavere end hidtil, er antallet af maskinmesterelever til gengæld rekordhøjt. I 2015 forventes et samlet optag at ligge 10-15 procent højere end i 2014. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst