Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ryanair opgiver at føre sag i Landsretten

Torsdag 30. juli 2015 kl: 13:17
Af: Redaktionen

Landsretten har modtaget besked fra det irske lavprisflyselskab, at selskabet har opgivet at anke den sag mod SAS’ groundhandlingsselskab SGH og fagforbundet 3F, som Ryanair fik afvist i Københavns Byret tidligere på året. Ryanair mente, at SAS og 3F havde ansvaret for, at et Ryanair-fly blev forsinket i Københavns Lufthavn 18. marts

Ryanair stævnede tidligere på året 3F og SGH i Københavns Byret. Ryanair stævnede 3F, da selskabet mente, at medlemmer af 3F i SGH-ansattes’ Ekspeditionsarbejdernes Klub i Københavns Lufthavn havde medvirket til at forsinke det første Ryanair-fly, som skulle lette fra Københavns Lufthavn. Ryanair stævnede SHG, fordi selskabet mente, at SGH ikke havde ”styr” på sine medarbejdere.


Københavns Byret afviste at behandle sagen og henviste den til Arbejdsretten. Her tabte Ryanair sagen, da Arbejdsrettens tre dommere i deres kendelse sidst i juni sagde, at det var lovmedholdeligt, hvis danske fagforeninger iværksatte konflikt mod Ryanair i Københavns Lufthavn, fordi Ryanair ikke vil indgå overenskomster med personale, stationeret i København.


Den kendelse fik Ryanair til at melde ud, at den ville anke afgørelsen til Landsretten. Nu har Ryanair valgt at trække sin anke tilbage.


Ryanair har som politik, at selskabet ikke indgår overenskomster med fagforeninger, men kun med de enkelte ansatte. Ryanairs personale - eksempelvis piloter er for manges vedkommende ansat via piloternes egne enkeltmands-firmaer. Mange kabineansatte er hyret gennem rekrutteringsbureauer. På den måde overlader Ryanair eksempelvis forpligtelser med hensyn til sygedagpenge til piloternes egne enkelmandsfirmaer eller til rekrutteringsbureauerne.




Ryanair har efter den tabte sag i Arbejdsretten lukket basen i København og i Billund. Ryanair flyver stadig til og fra lufthavnene Aarhus, Billund og København, men det sker med udgangspunkt i baser etableret i andre lande.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst