Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Volvo NH fra 2001 stikker snuden frem på kilometertællere

Tirsdag 28. juli 2015 kl: 09:24
Af: Redaktionen

Vognmandsforretniungen J. Chr. Koldkur Transport A/S i Karup ved Herning har en tankvognstrækker, der gør sig bemærket på andre punkter end snuden. Trækkeren - en Volvo NH fra 2001 - har kørt over to millioner kilometer med samme 420 hestes motor og drivline

Volvo NH fra 2001 stikker snuden frem på kilometertællere
Vagn Koldkur i samtale med chauffør Bent Lauritsen ved den slidstærke Volvo NH12 fra 2001, der har rundet 2 millioner kilometer med samme 420 hk motor.
Baggrunden for, at trækkeren har kunnet tilbagelægge de mange kilometer, der svarer til omkring 50 gange rundt om jorden, er, at virksomheden helst vil klare problemerne, før de opstår og dermed undgå uforudsete overraskelser. 


Det er lykkedes ved at have en opmærksom chauffør og en god mekaniker, som sammen har bidraget til at give lastbilen den lange driftstid. De kan tage et problem i opløbet. En god føling med lastbilen betyder, at mislyde og små forandringer i lastbilen registreres. De ved, når det er tid for udskiftning af en central og slidt komponent, som på kort sigt ville have kunnet betyde driftstop.


- Det er bedre at tage en planlagt omkostning end at få en ikke planlagt omkostning på et ubelejligt tidspunkt. Det giver længere driftstop. God planlægning er alfa og omega. Det skaber øget effektivitet, indtjening og er en faglig udfordring for os i det daglige, siger Vagn Koldkur.
Han er anden generation i J. Chr. Koldkur og driver i dag virksomheden med sin datter Betina og nevøerne Finn og Jørn Koldkur.


Bent Lauritsen er den opmærksomme chauffør på den langsnudede Volvo-tankbil. Trods stor omsorg for sin lastbil, ved han godt, at den lever på lånt tid. Når den indkaldes til syn senere på året, er det slut. Lastbilen har en Euro 3-motor og er ikke så brændstoføkonomisk som J. Chr. Koldkur Transports mange nye Volvo-lastbiler. Den er tillige dyrere i vejafgift i Tyskland, hvor den kører. Ikke desto mindre er Bent Lauritsen ikke begejstret for at skulle skilles fra sin gamle lastbil gennem mange år. 


- Det er ikke en dag, jeg ser frem til med glæde, siger han.


Bent Lauritsen er dagligt at finde på landevejen mellem Berlin og pelsdyrbranchens 12 foderfabrikker i Danmark. I tankbilen er der fjerkræaffald, der er en af ingredienserne i foderet til de danske mink, der får en stadig mere kontrolleret kost bestående af blandt andet soya, fedt, korn, fisk og fjerkræaffald - alle sammen godstyper, der transporteres ved forskellige temperaturer. Nogle af råvarerne er let fordærvelige og af hensyn til kundens lagerkapacitet, er det just-in-time transporter.
 

Koldkur har et indgående kendskab til pelsdyrproduktion, virksomheden drev tidligere selv en minkfarm i Vestjylland. Men ønsket og behovet for yderligere at specialisere inden for tankvognstransporter fik virksomheden til at afhænde minkfarmen i 2003 for udelukkende at have fokus på transportdelen. I dag har J. Chr. Koldkur Transport 50 tankbiler i daglig drift i Danmark og i udlandet, og ca. 65 procent af transporterne er for pelsdyrbranchen. Derudover transporterer virksomheden fødevarer og en del farligt gods.


Fakta om J. Chr. Koldkur Transport A/S
  • J. Chr. Koldkur Transport A/S blev etableret i 1926 af Jens Christian Koldkur
  • Virksomheden har omkring 65 medarbejdere, 50 lastbiler og 70 sættevogne
  • Virksomheden transporterer fødevarer, farligt gods og flydende foder til pelsdyrbranchen
  • J. Chr. Koldkur Transport A/S er ejet af Betina, Finn, Jørn og Vagn Koldkur









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst