Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fem natspærringer afslutter årets renovering af Oddesundbroen

Mandag 27. juli 2015 kl: 10:28
Af: Redaktionen

Foråret og sommerens renovering af Oddesundbroen, der fører Rute 11 over Limfjorden ved Nissum Bredning, er ved at nå til vejs ende for i år. Fem natspærringer afslutter sæsonen, indtil renoveringen fortsætter til næste år


Entreprenørfirmaet Kaj Bech har været beskæftiget med at renovere Oddesundbroen siden foråret. Broen, der blev bygget i årene 1934 - 1938, er i gang med at få udskiftet belægningen og få lagt ny fugtisolering. Det projekt er tæt på at nå i mål for i år.


Første del af renoveringen slutter i hovedtræk med udgangen af juli. I løbet af august vil der forekomme mindre arbejder med montage af rækværk, som dog ikke skulle genere trafikken i samme grad.


- Vi fik nået det, vi skulle, nemlig at få udskiftet belægningen på kørebanerne og lagt ny fugtisolering. Entreprenøren har især mødt udfordringer på grund af vejret, hvilket har ændret i planerne og medført ændringer i de annoncerede spærretider med kort varsel. Det skal vi naturligvis beklage. Vi vender tilbage næste år og færdiggør den resterende del af renoveringen, som primært består af udskiftning af fugtisolering og belægning på selve klappen, og den bliver ikke så omfattende som i år, siger Christian Bugge Hansen, der er Vejdirektoratets projektleder på Oddesundbroen.


Undervejs i projektet har det været nødvendigt at spærre kørebanen på Oddesundbroen nogle nætter, og trafikanterne slipper heller ikke for natspærringer i sidste uge af renoveringsperioden.


Spærringerne af Oddesundbroen i uge 31 kommer til at være i disse tidsrum:
  • Mandag 27/7 kl. 20.00 til Tirsdag 28/7 kl. 05.00
  • Tirsdag 28/7 kl. 20.00 til Onsdag 29/7 kl. 05.00
  • Onsdag 29/7 kl. 20.00 til Torsdag 30/7 kl. 05.00
  • Torsdag 30/7 kl. 20.00 til Fredag 31/7 kl. 05.00
  • Fredag 31/7 kl. 20.00 til Lørdag 1/8 kl. 05.00

Overstående spærringer er under hensyn til vejrudsigten, som ikke er alt for lovende, og der kan derfor forekomme forskydninger og/eller aflysninger, som vil blive offentliggjort hurtigst muligt.


Derfor opfordrer Vejdirektoratet til at følge udviklingen på Vejdirektoratets hjemmeside eller www.trafikken.dk, hvor eventuelle ændringer vil blive meldt hurtigst muligt ud. Man kan ligeledes selv følge med på orienteringstavlerne, der står ude i oplandet til Oddesundbroen, da disse bliver dækket ned i tilfælde af aflysning.


Det vil som ved tidligere spærringer være muligt for fodgængere og cyklister at passere broen frit hele tiden. Ligeledes bliver togtrafikken heller ikke påvirket.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst