Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
SOMMERSERIE

Vejtransport før bilen: Vognfjedre og kareter

Mandag 20. juli 2015 kl: 10:00
Af: Mikael Hansen

Vejtransport før bilen: Vognfjedre og kareter
Tre generationer af vognfjedre (Tegninger: Blicheregnens Museum)

I denne sommerserie tager transportnyhederne.dk et tilbageblik på vejtransportens historie. I denne artikel beskrives den ofte vanskelige persontransport på vejene i århundrederne før vores tid og om de første tilløb til offentlig transport.

For persontransport med hest og vogn var det ét dominerende problem: De ujævne og hullede veje, som gjorde turen i vognen til en blandet oplevelse. 


Helt fra ca. år 1200 har man eksperimenteret med forskellige tekniske løsninger. Den første nogenlunde vellykkede løsning var at konstruere en lukket passagerkabine, som blev ophængt på vognkarosseriet med brede stropper af forstærket skind og læder.


Nu kunne man konstruere kareter i mere eller mindre luksuriøse udgaver og størrelser. Men jo større jo mere sårbar overfor fejl, skader og brud på både hjul, ophæng og passagerkabiner. Ulempen ved ophænget i stropper var, at kabinen gyngede voldsomt – passagererne blev ofte søsyge under kørslen, om de var kongelige eller adelige.


Vognfjederen udvikles
I 1650 blev den første vognfjeder udviklet. Jern kunne nu udglødes til elastisk stål. Den første vognfjeder var S-formet og løftede vognen passagerkabine højt op – der skulle en lille stige til ved ind- og udstigning. Det var en stor forbedring. Lidt over hundrede år senere i 1770 blev en C-formet fjeder udviklet – kabinen kunne nu komme lidt ned igen og affjedringen blev bedre end før, fordi C-fjederen bestod af flere stålblade.


I 1804 opfandt Obadiah Elliot den elliptiske trykfjeder, den der i dag kaldes jernbanefjeder. Omsider forsvandt de ubehagelige svingninger helt fra vognkørsel – og fra jernbanetransport, da den bredte sig til hele verden fra 1830’erne. Den elliptiske trykfjeder er stadig udgangspunktet for moderne affjedring af køretøjer, men er suppleret med hydrauliske støddæmpere eller luftaffjedring. Nutidens luftfyldte gummidæk er også en del af affjedringen sammen med antikrænge-teknologi.


Mange vogntyper- Landauer som eksempel
I 1700- og 1800-tallet opstod et væld af vogntyper til persontransport – alt sammen til fine folk. Kongelige kareter er et kapitel for sig, som vi tager let på i denne sammenhæng, idet det ikke har været muligt at finde frit tilgængelige billeder af disse vogne. 


I stedet tager vi Landaueren som eksempel på en fleksibel vogn til passagertransport. Landaueren blev udviklet omkring år 1750 og har to dobbeltsæder bag kuskesædet. Hvert sæde har en kaleche, som kan slås op efter behov. Landaueren kan derfor bruges både som åben og lukket vogn. Der skal to eller fire heste til at trække en Landauer.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Tysk transport- og logistik-koncern overtager samarbejdspartner

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst