SOMMERSERIE
.jpg)
Vejhoveri var grundlaget for vedligeholdelse af vejnettet helt på til begyndelsen af 1900-tallet (Foto: Det Kgl Bibliotek)
I denne sommerserie tager transportnyhederne.dk et tilbageblik på vejtransportens historie. I denne niende artikel ser vi på hvordan forvandlingen begyndte af de hullede grusveje til moderne vejinfrastruktur.
De berømte romerske veje, anlagt fra år 200 f. Kr. til ca. 500 e. Kr. forblev i mange århundreder et opopnåeligt ideal i Danmark og resten af Europa. I Danmark blev de første initiativer til at etablere et brolagt vejnet taget midt i 1700-tallet, og Rewentlows vejlov fra 1793 lagde rammerne for de næste århundredes vejbyggeri.
Loven udstak rammerne for et hovedvejsnet i Danmark og fastlagde rammerne for vejbygningen, herunder planlægning og kvalitetssikring. Det mest arbejde blev udført af bønderne i det såkaldte vejhoveri. Loven lagde et loft over vejhoveriet. Fra ca. 1770 blev der bygget på det planlagte hovedvejsnet. I mellemtiden var de fleste danske bønder blevet selvejere, og vejhoveriet fik dermed en anden karakter. Det endte med at være husmænd og landarbejdere, der udførte anlæg og reparationer på vejnettet.
Jens Vejmand
Jens vejmand – udødeliggjort af Jeppe Aakjær og Carl Nielsen – var en sådan landarbejder, der udførte reparation af veje, formentlig mod en ringe betaling fra den gårdmand, som havde vejpligten. Det var dog ikke hovedvejene, Jens Vejmand og hans kolleger arbejdede på, men mindre veje, som blev repareret med huggede skærver.
Damptromlen – dampmaskinens bidrag til vejtransporten
Opfindelsen af dampmaskinen kunne man vel tro havde store konsekvenser for vejtransporten. Det havde den, men på en bagvendt måde. I mere end et halvt århundrede lagde den eksplosive vækst i den dampdrevne jernbanetrafik en dæmper på udviklingen af vejtransporten.
Der blev gjort mange forsøg med dampbiler, men de var for tunge, støjede for meget og havde ikke den nødvendige manøvredygtighed. Men damptomlen blev et vigtigt redskab vejbygningen, efter af asfaltbelægninger begyndte at brede sig. Damptromlen var lige præcis så tung og langsom som en tromle skulle være. Det passede til dampdriften.
.jpg)
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
Skriv din kommentar:
Vejtransport før bilen: Jens Vejmand og damptromlen
Torsdag 23. juli 2015 kl: 10:00
Af: Mikael HansenVejhoveri var grundlaget for vedligeholdelse af vejnettet helt på til begyndelsen af 1900-tallet (Foto: Det Kgl Bibliotek)
I denne sommerserie tager transportnyhederne.dk et tilbageblik på vejtransportens historie. I denne niende artikel ser vi på hvordan forvandlingen begyndte af de hullede grusveje til moderne vejinfrastruktur.
De berømte romerske veje, anlagt fra år 200 f. Kr. til ca. 500 e. Kr. forblev i mange århundreder et opopnåeligt ideal i Danmark og resten af Europa. I Danmark blev de første initiativer til at etablere et brolagt vejnet taget midt i 1700-tallet, og Rewentlows vejlov fra 1793 lagde rammerne for de næste århundredes vejbyggeri.
Loven udstak rammerne for et hovedvejsnet i Danmark og fastlagde rammerne for vejbygningen, herunder planlægning og kvalitetssikring. Det mest arbejde blev udført af bønderne i det såkaldte vejhoveri. Loven lagde et loft over vejhoveriet. Fra ca. 1770 blev der bygget på det planlagte hovedvejsnet. I mellemtiden var de fleste danske bønder blevet selvejere, og vejhoveriet fik dermed en anden karakter. Det endte med at være husmænd og landarbejdere, der udførte anlæg og reparationer på vejnettet.
Jens Vejmand
Jens vejmand – udødeliggjort af Jeppe Aakjær og Carl Nielsen – var en sådan landarbejder, der udførte reparation af veje, formentlig mod en ringe betaling fra den gårdmand, som havde vejpligten. Det var dog ikke hovedvejene, Jens Vejmand og hans kolleger arbejdede på, men mindre veje, som blev repareret med huggede skærver.
Damptromlen – dampmaskinens bidrag til vejtransporten
Opfindelsen af dampmaskinen kunne man vel tro havde store konsekvenser for vejtransporten. Det havde den, men på en bagvendt måde. I mere end et halvt århundrede lagde den eksplosive vækst i den dampdrevne jernbanetrafik en dæmper på udviklingen af vejtransporten.
Der blev gjort mange forsøg med dampbiler, men de var for tunge, støjede for meget og havde ikke den nødvendige manøvredygtighed. Men damptomlen blev et vigtigt redskab vejbygningen, efter af asfaltbelægninger begyndte at brede sig. Damptromlen var lige præcis så tung og langsom som en tromle skulle være. Det passede til dampdriften.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
