Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
SOMMERSERIE

Vejtransport før bilen: Hest – rytter - stridsvogn

Onsdag 15. juli 2015 kl: 10:00
Af: Mikael Hansen

Vejtransport før bilen: Hest – rytter - stridsvogn
Græsk stridsvogn fra ca. 1000 f. Kr. (Foto: Store Danske)

I denne sommerserie tager transportnyhederne.dk et tilbageblik på vejtransportens historie. i denne tredje artikel i serien handler det om hjulets og vognens militære betydning – om ryttere og hurtige stridsvogne i bronze- og jernalderen.

Hesten blev tæmmet i Mellemøsten i den samme periode, hvor de første hjul dukker op, altså for 5000- 6000 år siden. Hestens tæmning og vognens udvikling er tæt forbundet. Godt nok kunne både geder og okser bruges som trækdyr foran vognen, men det er hesten som trækdyr, der gav kraft og fart til denne første form for landtransport.


Ridende soldater og stridsvogne
Først efter år 2000 f.Kr. får hest og vogn sit helt store gennembrud som taktisk krigsvåben. De første ryttere red uden sadel, og var formentlig mest brugt som spejdere og ordonnanser. Stridsvognen får sit store gennembrud ca. 1.800 f. Kr., da det melleøstlige folk hittitterne erobrede store områder af det nuværende Syrien, Irak og Tyrkiet med brug af det ny krigsvåben – stridsvognen.


Det var en let tohjulet vogn med lette hjul med fire eger og en platform, hvor én eller to krigere stod – våbnene var lanser, spyd, sværd eller bue og pil. Der var én eller to heste spændt for med et meget simpelt seletøj – en rem om halsen eller bringen på hesten.


Hurtigt efter hittitternes erobringer byggede perserne og egypterne også store enheder af stridsvogne. I et stort slag ved Kadesh mellem egyptere og hittitter år 1.300 f. Kr. deltog hele 5000 stridsvogne. Egypternes sejr i dette slag blev afslutningen på hittitternes rige.


Stridsvognenes militære dominans varede i 1000 år, og i den periode blev stridsvognen teknologisk forfinet med stadig lettere hjul, lettere karosserikonstruktion og bedre smøremidler. Og de nye teknologiske landvindinger bredte sig hurtigt over hele Europa og Mellemøsten til mange formål.


Alexander den Store fik has på stridsvognen
År 331 f. Kr. sluttede stridsvognens betydning lige så brat, som den begyndte. Ridende soldater med fuldt udstyr var blevet en mulighed efter udviklingen af sadlen. I et stor slag mellem den persiske og makedonske hær brugte perserne stadig stridsvogne, men den makedonske hærleder, alle tiders største militærstrateg, Alexander den Store, lod de persiske vogne passere kampformationen, og soldatene på stridsvognene blev i sted hugget ned bagfra.


Thor og hans gedebukke
Stridsvogne levede dog videre mange århundreder endnu – i hvert fald i mytologien. Et eksempel er myten om guden Thor fra den nordiske mytologi. Thor kørte over himlen i sin stridsvogn, forspændt med to gedebukke. Støjen var øredøvende – tordenbrag, mens den lynede, når Thor svingede sin hammer over den formastelige menneskelige verden.


Et mentalt ekko  fra slaget ved Kadesh til Vikingetiden - to tusinde år senere.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst