Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Anlægsbiler får fem nye funktioner

Onsdag 1. juli 2015 kl: 08:28
Af: Redaktionen

Volvo Trucks lancerer fem nye funktioner til kørsel i krævende terræn. Det er blandt andet Volvo Dynamisk Styring til biler med dobbelte foraksler og øget forakseltryk


Anlægsbiler får fem nye funktioner
Den første Volvo FMX kom i 2010. I 2013 blev den efterfulgt af en opdateret version med eksempelvis nyskabelser såsom Volvo Dynamisk Styring. Nu lancerer Volvo Trucks en ny række løsninger til de seneste forbedringer, der gør det muligt for lastvogne og chauffører, der arbejder i krævende miljøer, at udføre deres arbejde på en smartere og mere effektiv måde.


De fem nye funktioner, der kommer i tillæg til lanceringen af en forstærket front til Volvo FH-serien og branchens første Automatic Traction Control-funktion til anlægslastbiler er som Volvo Trucks beskriver dem:


Volvo Dynamisk Styring til biler med dobbelte foraksler: 
Volvo Dynamisk Styring fås nu også til lastvogne med dobbelte foraksler, en meget almindelig konfiguration til anlægsopgaver. Eftersom sådanne lastvogne ofte transporterer særligt tunge læs eller opbygninger, er fordelene meget bemærkelsesværdige for chaufføren. Ud over den langt mindre drejemodstand ved lave hastigheder har systemet selvopretning når man bakker, så det ikke længere er nødvendigt at bruge ekstra kræfter ved præcisionskørsel, og chaufføren sparer både tid og kræfter. Volvo Dynamisk Styring, der blev lanceret i 2013 og præsenteret i f.eks. YouTube-hittet "The Hamster Stunt", består af en elmotor, der kompenserer for vibrationer og ratbevægelser, samtidig med at der skal bruges færre kræfter til at styre lastvognen. 

Øget forakseltryk, dobbelte foraksler: 
Volvos tunge lastvogne med dobbelte foraksler øger den maksimale tekniske kapacitet fra 18 til 20 ton. Kunderne får stor fordel både af den forbedrede produktivitet og den større fleksibilitet. Den ekstra kapacitet udmønter sig direkte i en større indtjeningskapacitet, hvilket er specielt værdifuldt, når man transporterer tunge materialer i forbindelse med anlægsopgaver. På en lastvogn med fire aksler og en bruttovægt på 32 ton vil der være større fleksibilitet i forhold til, hvor en last kan placeres, f.eks. grus på en lastvogn med tippelad. Det betyder, at man hurtigere når op på den maksimale last ved læsning, og at chaufføren kan være sikker på at overholde vægtbegrænsningerne. Den højere lastkapacitet over forakslerne giver også mulighed for et større udvalg af krankonfigurationer og for en betydelig vægt på forakslerne.

Lastvogne med fem aksler, 10x4 og 10x6: 
På mange markeder er der en tendens hen imod vogntogsvægte på mellem 50 og 76 ton. For at opfylde behovet for tungere anvendelsesmuligheder både på motorvej og til anlægsarbejde lancerer Volvo Trucks nu fabriksbyggede kombinationer med fem aksler. De to foraksler tillader en maksimal last på op til 20 ton, og de tre bagaksler kan klare op til 36 ton, hvilket både giver en større nyttelast og en højere grad af fleksibilitet for kunderne. Denne løsning er også velegnet til betonkanoner og store kranlastvogne, der har brug for en ensartet akseltrykfordeling. Ved at reducere trykket på akslerne kan mange af disse køretøjer anvendes som lastbiler uden specialgodkendelse, hvilket giver en hurtigere transport og potentiale for øget indtjening.

Luftaffjedring bagtil i kombination med trækkende foraksel (Volvo FMX): 
Den nye mulighed for at kombinere en luftaffjedret bagaksel med en trækkende foraksel giver en ultimativ komfort, selv i lastvogne med firhjulstræk. Hvor bladaffjedring generelt er dimensioneret til de tungeste vægte, er luftaffjedring fleksibel og justerer sig til lastvægten. Dette giver en mere jævn kørsel og mindre slitage af lastvogn, chauffør og veje. Takket være de færre vibrationer – især når lastvognen kører uden last – kan chaufføren holde en højere gennemsnitshastighed på de ujævne veje på byggepladsen og kan dermed nå flere leveringer på en arbejdsdag. I tillæg til den øgede komfort får man med Volvo Trucks' luftaffjedring også en frihøjde på mindst 300 mm og effektiv beskyttelse af alle udsatte komponenter.

Elektronisk bremsesystem til tromlebremser: 
Nu kan selv kunder, der specificerer tromlebremser til brug i ekstra støvede eller våde miljøer, få glæde af fordelene ved Volvos elektroniske bremsesystem (EBS). Systemets elektronik giver adgang til en række intelligente funktioner såsom Bakkestartshjælp, så der opnås bedre kontrol på stejle stigninger. Sikkerheden er også forbedret takket være integrationen af motorbremsning og retarderfunktionen, også kaldet Brake Blending. I tillæg til den forbedrede bremsefunktion giver EBS i kombination med tromlebremserne også adgang til Volvo Dynamisk Styring (ikke med træk til forhjulene) og mere effektive gearskift, da I-Shift indhenter nogle af sine oplysninger fra det elektroniske bremsesystem.


Volvo Trucks' udvalg af anlægslastvogne omfatter udover Volvo FMX, Volvo FH og Volvo FH 16 også Volvo FL med firhjulstræk og en totalvægt på op til 18 ton og Volvo FE med en maksimal totalvægt på 26 ton. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst