Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færgerute har sejlet i 40 år

Fredag 29. maj 2015 kl: 13:57
Af: Redaktionen

Færgerute har sejlet i 40 år

Færgeforbindelsen mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs på Lolland markerer mandag sit 40 års jubilæum i sin nuværende form, selvom ruten har spor helt tilbage til middelalderen


Færgerute har sejlet i 40 år
En af fordelene ved at bytte Nakskov ud med Tårs som færgehavn var, at overfartstiden blev nedsat til de nuværende 45 minutter. (Foto: Færgen)
Mandag er det 40 år siden, at ruten, der tidligere sejlede mellem Spodsbjerg og Nakskov, begyndte at sejle til og fra Tårs, hvor der tilbage til Middelalderen var en færgeforbindelse til Spodsbjerg på Langeland.


I 1975 varede overfarten mellem Spodsbjerg og Nakskov 1 time og 20 minutter. 




En af dem, der husker den nyere historie, er Dan Jensen, som gennem 40 år var ansat på Spodsbjerg-Tårs-overfarten som blandt andet maskinchef. Han har på nærmeste hold oplevet en færgerute, der har gennemgået en rivende udvikling. 
  



- Hvor styringen tidligere foregik rent mekanisk, foregår alting i dag ved hjælp af computere. Derudover er fokusset på sikkerhed og miljø højnet voldsomt i takt med den tekniske udvikling, så der i dag for eksempel er automatisk brandslukningsanlæg og forskellige overvågningsanlæg flere steder på færgerne. Den løbende udvikling har også betydet, at arbejdet blev ved med at være spændende. For mig var færgerne en fantastisk arbejdsplads, for ellers havde jeg ikke været der igennem 40 år, siger Dan Jensen, der lod sig pensionere fra sin stilling som senior maskinchef i 2012. 
  



Samme år indsatte rederiet Færgen de to nuværende dobbeltenderfærger »Langeland« og »Lolland« på ruten mellem Spodsbjerg og Tårs. Med de topmoderne færger trådte overfarten ind i en helt anden tidsalder, siger Dan Jensen. 
  



- For 40 år siden sejlede vi på gammeldags vis med to hovedmotorer, der blev manøvreret direkte fra maskinrummet, ligesom kommunikationen mellem bro og maskinrum foregik via maskintelegrafer. I dag foregår fremdriften dieselelektrisk ved hjælp af fire eldrevne skruer, som bliver styret direkte fra broen. Det giver en meget bedre manøvreevne og en meget roligere overfart. Som passager på LangelandsFærgen i dag bemærker man jo stort set ikke, at man sejler, siger Dan Jensen, som siden sin ansættelse i 1972 nåede at være beskæftiget med ni forskelige færger på ruten. 
  



De nuværende dobbeltenderfærger er begge 99,9 meter lange og kan fragte op til 600 passagerer og 122 personbiler. I hverdagene er der timedrift fra tidlig morgen til sen aften, og overfarten varer 45 minutter. 
  



Jubilæet bliver fejret mandag 1. juni med gratis kaffe, the og kakao til passagererne. Til børnene er der desuden gratis is hele dagen. 
  
  





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst