Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk vejgodstransport skal udvikles

Torsdag 23. april 2015 kl: 09:24
Af: Redaktionen

Vejtransportrådet er gået i gang med at lave en udviklingsplan for transporterhvervet. - Branchen er på vej frem efter kriseårene, men der er store udfordringer for at sikre den nye vækst. Vi skal have skubbet erhvervets muligheder i den rigtige retning, så virksomhederne i højere grad kan levere totalløsninger, køre grønt og tiltrække en ny generation af medarbejdere, siger transportminister Magnus Heunicke (S), der glæder sig over, at Vejtransportrådet arbejder med en udviklingsplan for Danmarks vejgodstransport

- I de senere år er store dele af godstransporten på vej rykket fra danske hænder til udenlandske virksomheder. Nu er der økonomisk vækst indenlands, og det er vigtigt, at branchen udnytter denne vækst, så også danske vognmandsvirksomheder kan bygge muskler op til en specialiseret fremtid, siger Magnus Heunicke.


Udviklingsplanen vil fokusere på seks områder, der kan stimulere og fremtidssikre vejgodstransporten.
  • Mere miljørigtig og effektiv udnyttelse af lastbilerne, blandt andet gennem videreudvikling af fremtidens instrumenter til ruteplanlægning som reducerer tomkørsel og finder den smarteste vej
  • Udvidet brug af integrerede IT-løsninger
  • Bedre udnyttelse af Danmarks ekspertise på logistikområdet
  • Transformation af vognmandsvirksomhederne fra udbydere af enkel godskørsel fra A til B til udbydere af totalløsninger, der servicerer kunden med lagerstyring og leverance helt ind på fabriksgulvet eller butikshylden
  • Fortsat kamp for lige konkurrence med udenlandske vognmandsvirksomheder, herunder effektiv og målrettet kontrol med for eksempel ulovlig cabotagekørsel
  • Tilgang af unge mennesker til faget som lastbilchauffør

Rekruttering af yngre kræfter til et voksende erhverv er en af de store opgaver fremadrettet. En analyse fra Vejtransportrådet viser, at gennemsnitsalderen på en dansk lastbilchauffør er høj. Ifølge analysen er yngre mennesker tilbageholdende med at søge erhvervet. Det hænger ifølge analysen også sammen med den hårde konkurrence fra lande med dårligere løn- og arbejdsvilkår end de danske.


- Arbejdskraftmangel kan hæmme den vækst, vi går efter. Der er en truende mangel på arbejdskraft om få år i erhvervet, hvis vi ikke hjælper til. Vi skal have stimuleret de udviklingsmuligheder, der kan gøre godstransport på vej til et endnu mere attraktivt område for unge mennesker, siger Magnus Heunicke og fortsætter.

- Vi ved fra analysen, at de mange regler, tidspres, bedre lønninger i konkurrerende erhverv og ønsket om et arbejdsliv, der hænger sammen med et familieliv, holder mange unge væk fra faget. Det kan afhjælpes med viden og planlægning i det enkelte firma



Magnus Heunicke understreger, at myndighederne kan hjælpe tilgangen af ny arbejdskraft på vej ved at gøre mest muligt for at sikre, at erhvervets indtjening ikke undergraves af ulovlige konkurrencemetoder og social dumping.


Fakta om Vejtransportrådet
  • Vejtransportrådet gennemfører i de kommende måneder en række workshop med deltagelse af eksperter og repræsentanter fra relevante ministerier. Arbejdet skal munde ud i et oplæg til udviklingsplan, som forelægges transportministeren senere på året
  • Vejtransportrådets rolle er at drøfte generelle og overordnede spørgsmål på transportområdet og komme med anbefalinger til transportministeren om regulering af rammevilkårene for transporterhvervet
  • Vejtransportrådets 11 medlemmer udpeges af ministeren, og medlemmer er primært fra transportrelaterede branche- og arbejdsgiverorganisationer

Vejtransportrådets medlemmer er (April 2015):
  • Formand, Carsten Falk Hansen, Trafikstyrelsen, 
  • Anne Windfeldt Trolle, ATL
  • Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv
  • Erik Østergaard, Dansk Transport og Logistik (DTL)
  • Morten Schønning Madsen, Dansk Erhverv Arbejdsgiver
  • Steen Bundgaard, Danske Busvognmænd
  • Martin Aabak, Danske Speditører
  • Michael Svane, DI Transport
  • Anne Kathrine Steenbjerge, DI Transport
  • Jørgen Aarestrup, Fagligt Fælles Forbund (3F)
  • Jacob Chr. Nielsen, International Transport Danmark (ITD)

Interesserede kan læse en statistisk analyse af vejtransporten her:

Interesserede kan læse om en række succes-historier fra vejtransporten her:

Der er historier om:
  • E 3 Spedition
  • H. P. Therkelsen
  • Frode Laursen
  • Freja Transport & Logistics 
  • Th. Rasmussen & Søn 
  • Olaf Jensen 
  • Jørns Busrejser 







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst