Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Det sjette rugbrød er klar til at komme ud af ovnen

Mandag 20. april 2015 kl: 14:42
Af: Redaktionen

Sjette generation af VW's Transporter - hvor de første modeller blev kaldt for rugbrød - stiller op med skarpere design, fremadrettede assistentsystemer, forbedret komfort og en ny generation af dieselmotorer med op til 15 procent lavere forbrug

Det sjette rugbrød er klar til at komme ud af ovnen
Volkswagens Transporter har gennem 65 år markeret sig på markedet for varevogne og minibusser og for hver generation sat nye standarder, hvilket har gjort Transporteren til en af de mest solgte varevogne. Forgængeren for den nye generation - T5 - er blevet solgt i over 2 millioner eksemplarer. Introduktionen af jubilæumsudgaven Transporter 65 Edition i Danmark har været med til at sikre en salgsfremgang på 19 procent i marts i forhold til samme måned 2014, selvom modellen har været en af de ældste i segmentet. Når VW kører T5-serien i garagen, skal sjette generation af Transporter forsøge at føre succesen videre


Sjette generation er blevet moderniseret og raffineret. Den nye Transporter kan frem for alt kendes på det nye frontdesign med ny udformning af forlygterne. Frontdesignets linjer er ført igennem hen til bagenden.


I forbindelse med introduktionen af den nye Transporter tilbyder Volkswagen Erhvervsbiler en 'Generation Six' edition. Den er baseret på en Multivan Comfortline og er opgraderet med en række specielle features så som mørktonede ruder, krompakke, LED-forlygter og baglygter, adaptiv fartpilot, ParkPilot, Alcantara-sæder, Side Assist med elektrisk foldebare sidespejle. Inspireret af 1950'ernes Sambabus kan 'Generation Six' bestilles i en to-tonet lakering med farve-koordinerede dekorative elementer og to-tonede 18" retro Disc-aluminiumsfælge.


Kvalitet, komfort og connectivity
Instrumentbordet i den nye T6 har forskelligt udseende i de tre udstyrs-linjer (Trendline, Comfortline og Highline), og instrumentbordet i personbils- og varevogns-versionen adskiller sig fra hinanden i både opbygning og materialevalg.


Standardudstyr som BlueTooth og en ny generation af infotainmentsystemer, der - alt efter version - kommer med 5" eller 6,33" touchskærm, gør livet i en Transporter nemt og bekvemt. Den 6,33" store touchskærm, der følger med Composition Media radiosystemet, er - for første gang i en Volkswagen varevogn - udstyret med nærhedssensorer. Når førerens eller passagerens hænder nærmer sig skærmen, ændres skærmens opsætning automatisk fra informationsdisplay til et betjeningsoptimeret display. 'Discover Media' og 'Discover Plus' radiosystemerne er desuden udstyret med CarNet's Guide og Informationsservices, der gør det muligt at benytte diverse internettjenester via en smartphone eller en tablet.


Ny generation TDI-dieselmotorer
Transporter introduceres med en serie af nye TDI-motorer kaldet for 'EA288 Nutz'. Motorerne er udviklet specifikt til erhvervsbiler med de krav til pålidelighed og soliditet, der følger med i den funktion. TDI-motorerne har fået nyt topstykke med et anderledes ventilarrangement, og de fire motorer, der alle er på 1.968 cm3, yder henholdsvis 84, 102, 150 og 204 hk. De to benzinmotorer har ligeledes 2-liters slagvolumen og yder henholdsvis 150 og 204 hk. Alle motorer er udstyret med start/stop-automatik, og gennemsnitligt er brændstofforbruget reduceret med op til 15 procent, så TDI BlueMotion-versionerne med 102 og 150 hk nu kører 18,2 og 16,7 km/l ifølge EU-normen.


Optimeret komfort
Standardundervognen i T6 er blevet optimeret, så den optræder endnu mere dynamisk, køresikker og komfortabel end tidligere modeller. Nyt er Dynamic Cruise Control (ekstraudstyr), der er en adaptiv undervogn, hvor føreren via en knap på instrumentbordet kan vælge mellem tre affjedringskarakteristikker; comfort, normal og sport. De elektroniske støddæmpere optimerer både komfort og køredynamik efter kørselsforholdene.


Nye assistentsystemer
Volkswagen Erhverv har tilpasset T6 til den brede variation af kunder og deres arbejdsliv og livsstil. En bred vifte af innovative assistent og sikkerhedssystemer passer på føreren og passagererne. Det gælder Front Assist, der nu kan fås til Transporter, Multivan og Caravelle (standard i Multivan Business). Systemet registrerer afstanden til forankørende køretøjer og forkorter bremselængden, hvis der opstår en kritisk situation. Føreren får en akustisk og visuel advarsel og mærker et ryk i bremsepedalen.


Transporter kan også udstyres med en adaptiv fartpilot (ACC), der via sensorer holder en passende sikkerhedsafstand til forankørende køretøjer ud fra den pågældende hastighed. I kombination med DSG-gear kan ACC reducerer farten, og afhængig af situationen bremse bilen helt ned til stilstand og automatisk starte og sætte i gang, når trafikken kører igen. City Emergency Brake er en integreret del af Front Assist og ACC, og systemet bremser automatisk bilen ned ved hastigheder på op til 30 km/t, hvis føreren ikke er opmærksom på en forhindring forude.


Den nye Transporter introduceres på det danske marked i slutningen af august.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst