Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

EU-midler skal styrke europæisk lufttrafikstyring

Torsdag 16. april 2015 kl: 07:55
Af: Redaktionen

EU vil gennem sit TEN-T-program medfinansiere de første skridt hen imod en sammenlægning af to forskellige europæiske lufttrafikstyringssystemer med med knap 800 000 euro. Tilpasningen af de to systemer til en fælles teknisk platform inden 2025 forventes at øge luftfartskapaciteten, forbedre effektiviteten og sikkerheden samt mindske flyomkostningerne

Europæiske luftfartstjenesteudøvere anvender i dag forskellige lufttrafikstyringssystemer, som er udviklet i henhold til nationale krav. Denne opdeling fører til højere gebyrer for anvendelse af lufttrafikstyringsinfrastrukturen, herunder omkostninger forbundet med teknologisk udvikling, vedligeholdelse og uddannelse af flyveledere.


Den franske luftfartstjenesteudøver vil som led i projektet samarbejde med forskellige medlemmer af COOPANS-alliancen (tjenesteudøverne i Østrig, Danmark, Irland og Sverige) med henblik på at skabe et solidt fundament for tilpasningen af deres lufttrafikstyringssystemer til en fælles teknisk platform inden 2025.


Gennem gradvis harmonisering af den eksisterende infrastruktur, deling af udgifter til nye funktioner, tekniske driftsprocedurer, uddannelse, vedligeholdelse og udvikling vil det fælles lufttrafikstyringssystem åbne for besparelser og i sidste ende reducere passagerernes flyomkostninger. 


Projektet forventes også at bidrage til at gøre initiativet til det fælles europæiske luftrum - European Single Sky - færdigt. Projektet sigter på at øge Europas luftrumskapacitet, mindske risikoen for flyulykker og flyenes miljøpåvirkning samt reducere passagerernes omkostninger.


Projektet blev ved hjælp af eksterne eksperter udvalgt til at modtage EU-finansiering som led i den flerårige indkaldelse under TEN-T 2013, det prioriterede område for lufttrafikstyring.  


INEA, Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk under Europa-Kommissionen, fører tilsyn med gennemførelsen af projektet.


Projektet forventes afsluttet inden december 2015.


TEN-T-programmet blev oprettet af EU-Kommissionen til støtte for anlæggelse og opgradering af transportinfrastruktur i Den Europæiske Union.
INEA forvalter den tekniske og finansielle gennemførelse af TEN-T-programmet.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst