Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Forslag om tilbageholdelse af vogntog får mere støtte

Fredag 27. marts 2015 kl: 12:30
Af: Redaktionen

Enhedslisten har fremsat et forslag, der skal gøre det muligt for myndighederne at tilbageholde hele vogntoget og ikke bare den trækkende enhed, hvis chaufføren bliver taget i at udføre en ulovlig transport og ikke må fortsætte sin kørsel. I dag er det kun den trækkende enhed, politiet kan tilbageholde

Forslaget skal sikre, at en speditør ikke blot kan hente sættevogn og gods med en anden trækker, hvis politiet tilbageholder en chauffør og hans trækker som følge af en forseelse - eksempelvis en overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne eller cabotagebestemmelserne.


Forslaget lægger op til, at tilbageholdelsen på stedet ikke angår selve godset, som tredjemand råder over, men kun det materiel, som er brugt til at transportere det pågældende gods, hvis materiellet har været anvendt i strid med godskørselslovgivningen eller EU-regler om godskørsel.


Forslaget får fuld opbakning af DTLs administrerende direktør Erik Østergaard, der mener, at der i lyset af den nye svenske lovgivning om tilbageholdelse af køretøjer ved at sætte en lås på hjulene - klampning -  bør ske en revurdering af området, hvis køretøjer generelt misbruges til at kompromittere sikkerheden, konkurrenceevnen og de sociale forhold:


- Vi bakker fuldt op om Enhedslistens målsætning om at skabe ordentlige forhold i godstransportbranchen. DTL støttede i sin tid under arbejdet med Trafikstyrelsens cabotagerapport en tilbageholdelsesmulighed for hele vogntoget sammen med FDL og 3F. Det vandt ikke gehør i den politiske proces, da man var nervøs for de juridiske komplikationer ved at tilbageholde for eksempel en trailer og fandt det ude af proportioner, siger Erik Østergaard.


Han mener, at netop den krølle ved Enhedslistens forslag, der ikke giver hjemmel til tilbageholdelse af selve godset, men specifikt kun køretøjer, der har været brugt til overtrædelsen, bør kunne løse spørgsmålet om proportionalitet.


- Godsets ejer skal selvfølgelig have en rimelig frist til at omlæsse godset til et andet vogntog. Men selve det, at der hermed lægges et pres på ordregiveren, vil efter min vurdering være både præventivt og proportionelt, siger Erik Østergaard.


Enhedslisten foreslog tilbage i 2012 et lignende tiltag i forbindelse med en ændring af godskørselsloven. 


Dengang fandt Enhedslisten det lidt besynderligt, at der ikke kunne findes bredere opbakning om denne sag, heller ikke fra partier, der normalt i egen selvforståelse vægter lov og orden højt. Enhedslisten håber, at tiden nu er mere moden til at tage dette skridt mod mere ordnede forhold på de danske veje.


Enhedslisten peger på, at det i dag er muligt at tilbageholde et lastvogntog, hvis eksempelvis bremserne ikke virker. I så tilfælde kan godset omlæsses, hvis det skal videre, inden vogntoget er synet og godkendt.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst