Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lovændring skal sikre bedre lønvilkår for gods- og buskørsel

Fredag 27. marts 2015 kl: 11:12
Af: Redaktionen

SR-Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal stramme op på reglerne om, at chauffører på danske lastbiler skal aflønnes efter det danske overenskomstniveau, når der køres i Danmark. Forslaget er en udløber af regeringens aftale om social dumping med SF og EL. Samtidig udsendes et supplerende lovforslag i høring, der også skal sikre lønvilkårene på gods-, bus- og taxiområdet

Lovforslaget betyder, hvis det bliver vedtaget, at danske godsvognmænd eksempelvis ikke kanbenytte chauffører fra udenlandske datterselskaber og dermed omgå kravet om at følge de danske overenskomster ved kørsel i Danmark. 


Endelig skal det ifølge forslagwet ikke være muligt at låne chauffører fra andre virksomheder. Denne ordning ophæves, da den vurderes at være i strid med EU-lovgivningen, da den kun omfatter danske virksomheder.


Til sammen skal initiativerne i lovforslaget være med til sikre, at der er gode og ordnede forhold i gods- og busbranchen, hvor branchen har klare regler at forholde sig til. Det vil samlet set styrke muligheden for at undgå social dumping. 


Indsatsen er en del af finanslovsaftalen, som SR-Regeringen indgik sammen med SF og Enhedslisten sidste år målrettet på at forhindre social dumping.


Samtidig sender Transportministeriet et supplerende lovforslag i høring, der skal sikre, at aflønningen på gods-, bus- og taxiområdet generelt bringes tilbage til den hidtidige praksis. Baggrunden for det supplerende lovforslag er, at en højesteretsdom har afgjort, at det ifølge den nuværende formulering i loven er tilladt, at man følger enhver overenskomst uanset indhold. Det er imod intentionen med loven, som er, at man skal følge de toneangivende landsdækkende overenskomster, som indeholder bestemmelser om pension, løn under sygdom med mere.


- Jeg er meget glad for, at jeg kan fremsætte et lovforslag, der skal stramme op på reglerne om, at danske vognmænd skal følge de danske kollektive overenskomster, når de kører i Danmark. Lovforslaget er et bidrag i regeringens kamp mod social dumping, som er en trussel mod den danske aftalemodel, og som er med til at skabe ulige konkurrencevilkår i branchen, siger transportminister Magnus Heunicke (S) og fortsætter:


- Social dumping er en mærkesag for regeringen, og derfor sætter jeg stor pris på, at vi har kunnet indgå denne aftale mod social dumping med SF og Enhedslisten som en del af den samlede finanslovsaftale for 2015. Samtidig følger vi op med et supplerende lovforslag i lyset af den højesteretsdom, der for nylig er blevet afsagt, og som har den konsekvens, at en hvilken som helst overenskomst kan følges uanset indholdet. Dommen har betydning for hele gods-, bus- og taxiområdet. Her kan vi ikke se stiltiende se til. Det skal som udgangspunkt være niveauet i de mest repræsentative landsdækkende overenskomster i branchen, der skal følges, som netop garanterer et ordentligt lønniveau for chauffører. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst