Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportfolk: Brugerbetaling er afgørende for finansiering af infrastruktur

Fredag 20. marts 2015 kl: 09:47
Af: Redaktionen

- Hvis ikke vi får brugerbetaling, så får vi ingen infrastrukturprojekter. Sådan lød det fra tidligere trafikminister Jens Kampmann, der på under en debat om brotakster på Transport 2015 repræsenterede Kategatkomiteen, der arbejder for en fast forbindelse mellem Østjylland og Sjælland. Han fremhævede, at taksterne og den betalingsmodel og -struktur, der er for forbindelserne mellem Sjælland og Fyn og mellem Amager og Skåne har været forudsætningen for at de to faste forbindelser blev bygget. Uden den finansieringsmodel havde der stadig sejlet færger

Debatten om brotakster på transportmessen i Herning, der åbnede torsdag og har sidste dag søndag, fulgte efter en langvarig fynsk kampagne for at få fjernet broafgiften på Storebælts-forbindelsen. Set i lyset af planerne om en fast Femernforbindelse er spørgsmålet om broafgifter, og ikke mindst finansieringsmodeller for de store infrastrukturprojekter, blevet aktuel igen.


Blandt paneldeltagerne i debatten var DTL - Danske Vognmænds direktør Erik Østergaard. Han påpegede, at indtægter fra broafgifter, vejbenyttelsesafgifter, registreringsafgifter, tog- og busbilletter med mere i runde tal indbringer 45 milliarder kroner til statens budget. Men kun en lille del af disse beløb bliver brugt til forbedringer af infrastrukturen.


- Det er et problem. Men vi kan ikke bare ændre på de her afgifter, uden at der popper et problem op et andet sted, sagde Erik Østergaard.


Jens Hauch fra den uafhængige tænketank Kraka, sad også i panelet. Han skulle svare på, om brotaksterne skal ned på et niveau på højst fem kroner.


- Det er ikke en provokation, sagde Jens Hauch.


Han understregede at han rent faktisk var økonom, og at en broafgift på 5 kroner ville være en økonomisk fordel. 


Det fik medlem af Folketinget og transportordfører Rasmus Prehn (S) på banen. Rasmus Prehn kaldte det "direkte uklædeligt" at Fyn har kørt så massiv en kampagne for at få fjernet broafgiften på Storebælt.


- Prisen på overfarten over Storebælt er i dag det halve af, hvad færgen kostede, og rejsetiden er halveret. Det er til gavn for alle i hele landet, men da i særlig grad for Fyn. Så jeg synes det er lidt forkælet, når Fyn kører så hårdt på med en kampagne for at fjerne eller sænke broafgiften, sagde Rasmus Prehn.


Det er finansministeren, der bestemmer
DTL's direktør Erik Østergaard og folketingsmedlem og transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) afviste også en finansieringsmodel uden brugerbetaling.


- Vi har stadig en gæld på 25 milliarder kroner i Storebælt, og vi har planerne for Femern klar. Det går ikke uden brugerbetaling, sagde Kristian Pihl Lorentzen.


Flere i panelet gjorde gældende, at man ikke kan bruge infrastrukturprojekternes brugerbetaling som "malkeko". Jens Kampmann fra Kattegatforbindelsen fremførte, at hvis man ikke vil betale skat, må man også være klar til at miste noget.


- Jeg har ikke behov for at være populær nogen steder, men jeg vil ikke udelukke at vi i 2030'erne kan begynde at tale om at sænke taksterne. Og uanset hvor kvalificeret panelet her er, så er der én der bestemmer: Det er finansministeren, sagde han.


Og det er situationen. Uanset partifarven hos den finansminister, der er i 2030'erne, så skal vedkommende finde finansiering til infrastrukturprojekter, og her er brugerbetaling et afgørende værktøj.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst