Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Arbejdstilsynet går i aktion for færre ulykker på vejgodsområdet

Tirsdag 3. marts 2015 kl: 14:51
Af: Redaktionen

Alt for mange kommer til skade i forbindelse med transport af gods med lastbil. Og risikoen for at komme til skade er størst, når lastbilerne holder stille. Derfor sætter Arbejdstilsynet i den kommende tid fokus på risikoen ved af- og pålæsning

Ifølge statistikken kommer cirka 750 personer årligt til skade i forbindelse med transport af gods med lastbiler. I tre-fire tilfælde ender ulykkerne med at få en dødelig udgang, mens omkring cirka en tredjedel er så alvorlige, at den tilskadekomne er væk fra jobbet i mindst tre uger. 


Det betyder, at lastbilchauffører og andre, der arbejder med transport af gods med lastbil er over dobbelt så udsatte for alvorlige arbejdsulykker end gennemsnittet for det øvrige arbejdsmarked.     


- Der sker alt for mange ulykker i forbindelse med transport af vejgods. Vi ser desværre alt for ofte, at den basale sikkerhed i forbindelse med af- og pålæsning ikke er i orden, når ulykken sker. Derfor ønsker vi med aktionen at sætte fokus på, at reglerne skal overholdes, og at det ofte er små tiltag, der kan gøre den store forskel. På den måde skal vores aktion også bidrage til, at antallet af ulykker i branchen falder, siger Lene Teiberg, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet.


Aktionen afvikles over to dage i løbet af marts og gennemføres som uanmeldte tilsynsbesøg. På aktionsdagene sætter Arbejdstilsynets folk fokus på følgende fem områder, hvor ulykkerne i forbindelse med af- og pålæsning typisk sker: 
  • Færden og bæring på genstande når der er glat eller genstande chaufføren kan snuble over 
  • Klatring på lastbil eller gods samt arbejde på lift eller rampe med fare for at falde ned 
  • Løft, hejsning og transport med fare for at blive ramt af gods mv. der falder ned eller vælter 
  • Arbejde tæt på andre trafikanter og transport af gods på lagre med fare for at blive påkørt
  • Træk og skub af tungt gods med fare for fysisk overbelastning

Fakta
Arbejdstilsynet har gennemgået over 300 alvorlige arbejdsulykker, som ikke er trafikulykker, inden for godstransport med lastbil. Gennemgangen viser, at dødsulykker og alvorlige arbejdsulykker især sker på og omkring lastbilen under af- og pålæsning. Derfor retter den kommende aktion sig særligt mod sikkerheden i forbindelse med af- og pålæsning.


Branchearbejdsmiljørådet transport og engros har udarbejdet flere vejledninger om sikker vejgodstransport. Interesserede kan læse mere her:





Værktøjer til ulykkesforebyggelse 


Arbejdstilsynet har endvidere udarbejdet tre faktaark:




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst