Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Søfartsmuseets direktør har fået hyre et nyt sted

Torsdag 26. februar 2015 kl: 09:53
Af: Redaktionen

Camilla Mordhorst, er blevet ansat som vicedirektør for Nationalmuseet og stopper derfor som direktør for M/S Museet for Søfart omkring sommeren 2015. Museets bestyrelse har derfor sat en rekrutteringsproces i gang efter en direktør, der kan forsætte og udbygge den position, det nye søfartsmuseum har fået opbygget siden åbningen i nye lokaliteter i 2013

Søfartsmuseets direktør har fået hyre et nyt sted
Siden M/S Museet for Søfart åbnede i oktober 2013 har det regnet ned med internationale priser og anerkendelser over museet, og museet har mere end tredoblet sit besøgstal. Forvandlingen fra det gamle Handels- og Søfartsmuseet til det nye M/S Museet for Søfart mødte udfordringer undervejs. I foråret 2013, få måneder før det nye museum skulle åbne, opstod der tvivl om den økonomiske bæredygtighed for det nye museum. Samtidig måtte åbningen af det nye museum udskydes på grund af vandskade. Det var i denne periode, at Camilla Mordhorst tiltrådte som direktør. Sammen med museets bestyrelse og personale lykkedes det at rette museets drift op og vende udviklingen, således at man ikke blot har kunnet fremvise pæne overskud siden åbningen af det nye museum, men museet har også fået sat et markant aftryk som ny attraktion og museumsoplevelse nationalt og internationalt. 


- Jeg er glad for, at jeg har været med til at give det gamle museum en ny begyndelse. Det har været nogle oplevelsesrige år, som har krævet, at alle samlede kræfterne om de ambitiøse mål. Det, synes jeg, i høj grad er lykkedes. M/S Museet for Søfart er ikke blot en ekstraordinær arkitektonisk oplevelse, som har givet genlyd i den internationale arkitektur- og designverden, det er også et vidunderligt museum om Danmark som søfartsnation, siger Camilla Mordhorst.


Camilla Mordhorst forlader stillingen efter knapt to år som direktør. 


- Desværre er man ikke herre over, hvornår stillinger bliver slået op, og jeg har været i syv sind, for jeg elsker museet og er stolt over, at vi har medvirket til, at Helsingør har indfriet sine målsætninger om at løfte sig som turistdestination, siger hun.


Museets bestyrelsesformand Erik Østergaard, der er administrerende direktør i vognmandsorganisationen DTL, er også ærgerlig over at måtte sige farvel til museets direktør og fremhæver det gode samarbejde og den flotte udvikling M/S Museet for Søfart har gennemgået. 


- Vi kommer til at savne Camilla, men nu handler det om at få ansat en ny direktør til at afløse Camilla og forsætte den positive udvikling, der er blevet søsat, siger han.


Camilla Mordhorst forsætter de næste måneder i stillingen, og får således mulighed for at være med, når det bliver afgjort, om søfartsmuseet vinder prisen som årets europæiske museum (European Museum of the Year Award 2015), årets internationale teknisk/ videnskabelige museum (Luigi Michelleti Award 2015) og den europæiske arkitekturpris (Mies van der Rohe Award 2015).  Museet er nomineret til de tre priser, og prisuddelingerne finder alle sted i maj måned.


Om M/S Museet for Søfart 
M/S Museet for Søfart er et landsdækkende specialmuseum for dansk søfart fra middelalderen til i dag. Museet er statsanerkendt og en selvejende institution. 
Museet har i 98 år ligget på Kronborg Slot, men åbnede i 2013 med nye faciliteter og udstillinger i et nyt museumsbyggeri af international klasse i Helsingør. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst