Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Femern Bælt-forbindelsen når to vigtige milepæle

Torsdag 26. februar 2015 kl: 12:00
Af: Redaktionen

Anlægsloven, der skal danne basis for den faste forbindelse under Femern Bælt, er blevet fremsat for Folketinget. Samtidig har Danmark og Tyskland afleveret en fælles ansøgning om EU-støtte til projektet

Dermed har den planlagte faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland under Femern Bælt nået to milepæle. 


- Femern Bælt-projektet er inde i en afgørende fase lige nu, og det er vores opgave at arbejde målrettet og koncentreret for at minimere de risici, som projektet står over for. I dag er lovforslaget blevet fremsat for Folketinget, samtidig med at vi har sendt ansøgning om EU-støtte af sted. Det er et vigtigt skridt på vejen, siger transportminister Magnus Heunicke (S).


Lovforslaget indebærer, at Folketinget giver Femern A/S og A/S Femern Landanlæg bemyndigelse til at anlægge og drive en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Med anlægslovens vedtagelse gives den danske miljøgodkendelse til projektet. 


Lovforslaget indeholder samtidig en forudsætning om, at Femern A/S ikke kan indgå aftale om de fire store tunnelkontrakter, før forligskredsen i løbet af efteråret har fået forelagt en fornyet vurdering af den samlede økonomi i projektet, herunder en opdateret risikovurdering.


- Anlægsloven er fundamentet for det kommende anlægsarbejde og den danske miljøgodkendelse af projektet. Men vi sætter ikke byggeriet i gang, før vi ved, hvad den endelige pris bliver på de fire store anlægskontrakter, hvor meget støtte projektet får fra EU, og vi har status for den tyske myndighedsgodkendelse, siger Magnus Heunicke. 


Der søges om EU-støtte til anlægsfasen for Femern Bælt-forbindelsen (kyst til kyst) for perioden 2016-2020. Der er tale om en fælles dansk-tysk ansøgning, som også har opbakning fra Sverige og en lang række organisationer. 


Parallelt hermed indsendes ansøgning om EU-støtte til anlægsfasen for Femern Bælt jernbanelandanlæg (strækningen Ringsted-Rødby).


- EU-Kommissionen har allerede tildelt den maksimalt mulige støtte til projekteringsfasen, og det er meget vigtigt for projekts økonomi, at der også tildeles EU-støtte til anlægsfasen, siger Magnus Heunicke og fortsætter:


- Jeg er glad for den flotte opbakning, ansøgningen har fået fra en række vigtige aktører i både Tyskland, Danmark og Sverige, inklusive fuld opbakning fra mine to transportministerkolleger i Tyskland og Sverige.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst