Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dom i Højesteret åbner for løndumpning i flextrafikken

Mandag 2. marts 2015 kl: 12:00
Af: Mikael Hansen

Trafikstyrelsen tabte den såkaldte NORTRA-sag i Højesteret. Trafikselskaberne og taxibranchens organisationer har lænet sig til myndighedskontrollen for at få ordnede forhold til chauffører, der kører flextrafik. Men nu er Trafikstyrelsens principper for overenskomstkontrol blevet underkendt. Der skal andre midler til at forhindre løndumpning og bremse konkurrence på chaufførløn i flextrafikken

NORTRA-sagen handler dybest set om løndumpning. Den handler om provisionsløn over for timeløn, og den handler om, hvordan nogle vognmænd kan få en konkurrencefordel ved at konkurrere på chaufførlønnen. 


Men Højesterets dom i NORTRA-sagen 4. februar handler juridisk set udelukkende om organisationsfrihed - om arbejdsgiveres og arbejdstageres ret til selv at organisere sig og indgå aftaler. 


NORTRA-sagen blev først behandlet i Vestre Landsret. Dommen fra 13. april 2013 gik NORTRA-vognmændene imod, men ankesagen i Højesteret gav vognmændene ret den 4. februar 2015. 

Sagen var oprindeligt anlagt mod Trafikstyrelsen af vognmandsforeningen NORTRA, som består af en gruppe taxivognmænd fra Nordjylland, som alle udfører flexkørsel på grundlag af Offentlig Service Trafik tilladelser. NORTRA-vognmændene krævede, at Trafikstyrelsen anerkendte, at deres lokale overenskomst med NORTRA-chaufførforeningen opfyldte henholdsvis bus- og taxilovens overenskomstbestemmelse, som siger, at vognmanden som én af betingelserne for at have sin tilladelse skal aflønne sine chauffører "efter de pågældende kollektive overenskomster".


Men hvad er en "kollektiv overenskomst"? Trafikstyrelsen har fortolket det sådan, at såkaldte "toneangivende overenskomster" skulle være retningsgivende. Denne fortolkning har Højesteret underkendt. En overenskomst er en overenskomst i lovens forstand. Trafikstyrelsen kan ikke stille krav til et bestemt indhold, hvis arbejdsgivere og arbejdstagere er enige.


Timeløn eller provisionsløn
Taxibranchen adskiller sig fra de fleste andre brancher ved en lav organisationsprocent for både vognmænd og chauffører. Og der eksisterer en lang række lokale overenskomster ud over nogle landsdækkende overenskomster, som bl.a. arbejdsgiverforeningen ATAX og fagforbundet 3F forsøger at udbrede til en større del af branchen. 


Provisionsløn er almindelig for taxikørsel. Provisionslønnen er et såkaldt produktivitetsfremmende lønsystem, som skal få chaufføren til at opsøge kørselsopgaver.


- Taxichaufføren kan og skal være opsøgende i forhold til kørselsopgaver, og så har han sit taxameter, som sikrer ham betaling for både køretid og servicetid, og taxachaufføren har også en garantiløn, hvis søgningen efter ture viser sig forgæves, siger Jens Vegge Bjørck, direktør i taxiarbejdsgiverforeningen ATAX.


Hans modpart i 3F, forhandlingssekretært Allan Andersen har samme synspunkt.


- Provisionsløn kan vi kun acceptere til taxameterkørsel, hvor chaufføren aktivt kan opsøge turene.

Men flexkørsel er andeledes. Her er det alene trafikselskabets planlægningssystem, der tildeler ture til de indmeldte vogne. Chaufføren kan risikere at sidde i vognen og vente på en tur. Derfor har Trafikstyrelsen talt med store bogstaver mod provisionsløn til flextrafikchauffører, siger han.


Som for eksempel i Trafikstyrelsens afgørelse af 9. september 2011, som er citeret i dommen I NOTRA-sagen fra Vestre Landsret.

"Sagsøgers chauffører har således i modsætning til taxichauffører ingen mulighed for gennem omfanget af deres daglige arbejdsindsats at påvirke omsætningens størrelse og dermed størrelsen af deres personlige indkomst, eftersom tilrettelæggelsen af kørslen og af dennes omfang helt afhænger af trafikselskabets efterspørgsel".
 

NORTRA-vognmændene har omvendt hævdet, at provisionsløn var almindeligt i taxibranchen, og de kunne derfor ikke se problemet med at bruge provisionsløn til flexkørsel, fordi flexkørsel og taxikørsel efter deres mening havde mange lighedspunkter.


Organisationer afviser provisionsløn 
Hos fagforbundet 3F forklarer forhandlingssekretær Allan Andersen i 3F's transportgruppe fagforbundets holdning til transportnyhederne.dk.


- Højesteretsdommen siger, at en hvilken som helst overenskomst kan opfylde lovens krav. Og det betyder, at der er åbnet for social dumpning på området. Vores konklusion er, at loven ikke er god nok. 3F vil sammen med alle gode kræfter i branchen lægge pres på politikerne for at få loven præciseret.


- I udvalgsarbejdet om taxilovgivningen i 2013 var der bred enighed om, at timeløn var det eneste, der kunne sikre ordnede forhold for flexkørsel, især kørsel med vogne på Offentlig Service Trafik-tilladelse. Repræsentanterne for Transportministeriet forsikrede os, at myndighedskontrollen af lovgivningens overenskomstkrav var den eneste rigtige måde at sikre timelønsbetaling for flexkørsel. Højesteretsdommen fjerner desværre helt grundlaget for den type myndighedskontrol, siger Allan Andersen og fortsætter:


- 3F er helt på linje med Trafikstyrelsens hidtidige fortolkning, og som også ligger bag NORTRA-sagen, nemlig at timeløn er det eneste rimelige for flexkørsel, hvor det er trafikselskabet, der fordeler turene på de enkelte vogne. 


Allan Andersen er desuden positivt indstillet over for brug af arbejdsklausuler som et supplement til lovgivningens overenskomstparagraf.


ATAX overenskomsten har krav om timeløn for offentlig servicetrafik - flexkørsel. Herved sikres ifølge ATAX, at chaufføren kan tage vare om kunderne i kommunernes og regionernes kørsel, og at der kan tages vare om trafiksikkerheden. 


Direktør i ATAX, Jens Vegge Bjørck, peger på, at problemet er bare, at de offentligt ejede trafikselskaber giver kontrakterne til de vognmænd, der ikke er organiserede i arbejdsgiverforeninger, hvor der er krav om timeløn ved offentlig servicekørsel. 


- Herved er der lukket en ladeport op for løndumping og understøttelse af lykkeriddere og useriøse vognmænd, i urimelig konkurrence med de seriøst organiserede OST- og taxivognmænd, siger han.


Provisionsløn bør være produktivitetsfremmende
Provisionsløn er én blandt mange såkaldte produktivitetsfremmende lønsystemer. transportnyhederne.dk spørger Jens Vegge Bjørck om, hvad en flextrafikchauffør kan gøre for at være mere effektiv og dermed optimere sin indtjening?


- Flextrafikchaufføren er 100 procent afhængig af de ture, som hans vogn tildeles fra trafikselskabets planlægningssystem. Han kan faktisk intet gøre på eget initiativ for at få flere eller bedre ture. Og hans løn afhænger desuden helt af, hvad hans vognmand har budt i det seneste udbud. Hvis der er pauser imellem turene er det endda chaufføren selv, der skal finansiere dem.


- Det er præcis derfor ATAX tager afstand fra provisionslønning af flexkørsel - der er ingen seriøs begrundelse - ud over at vognmanden kan byde lavere og få flere ture - og på chaufførens bekostning. Provisionsløn på de vilkår er ren løndumpning, og det er uforståeligt, at både Christiansborg-politikerne og lokale politikere har accepteret disse vilkår så længe, siger Jens Vegge Bjørck.


Et konkurrenceproblem
Brugen af provisionsløn til flexkørsel rummer også et konkurrenceproblem, især hvis det er NORTRA-overenskomsten, der tænkes anvendt. NORTRA-overenskomsten blev forhandlet mellem NOTRA-vognmændene og NORTRA-chaufførerne ved et heldagsmøde i et forsamlingshus i 2010. Resultatet blev en provisionsoverenskomst, men uden garantiløn, uden løn under sygdom og uden arbejdsmarkedspension. NORTRA-overenskomsten rummer altså en række fordele for vognmændene og tilsvarende ulemper for chaufførerne - sammenlignet med dagens almindelige normer på arbejdsmarkedet. 

Det betyder også, at NORTRA-vognmændene har en betydelig fordel på chaufførlønnen, som er den vigtigste omkostningstype, når der skal bydes på flexkørsel. Og netop timeprisen er ét af de afgørende parametre, når Flextrafiks bestillingssystem beregner, hvem der skal køre en given tur.


Det er er altså chaufførerne, der tager en væsentligt del af den risiko, som normalt tages af vognmanden. Og det er lige præcis på den måde, at provisionslønnen kan betegnes som konkurrenceforvridende - og som løndumpning.


Se også citatet fra NORTRA-dommen nedenfor fra Vestre Landsret 13. april 2013.


Dommen giver af disse grunde anledning til bekymring hos Danske Busvognmænds formand, John Bergholdt. 


- Vi må tage kendelsen til efterretning, men jeg er fundamentalt uenig i, at enhver kollektiv overenskomst - uanset dens indhold - sikrer konkurrencevilkårene og færdselssikkerheden inden for vores branche. For eksempel mener jeg ikke, at provisionsaflønning kan ske uden, at det går ud over færdselssikkerheden. Vi må bare erkende, at lovgivningen ikke er skarp nok på det punkt.


transportnyhederne.dk har spurgt John Bergholdt, om det spørgsmålet om timeløn eller provisionsløn egentlig er en sag for lovgivningen. Den danske model bygger på aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.


- NORTRA-dommen peger jo på, at loven som den er i dag i hvert fald ikke kan sikre det, vi kalder "ordnede forhold" for medarbejderne. Men jeg vil gerne løfte spørgsmålet op på et mere generelt plan. Hvis vi accepterer akkordarbejde for specialkørselschauffører, hvornår skal rutebilchaufførerne og turistbuschaufførerne så til at arbejde på akkord? Og hvad med sygeplejerskerne og lærerene? Vi er inde på en glidebane, som der ikke er nogen ende på. Jeg tror alle seriøse kræfter i persontransportsektoren må besinde sig og stå sammen mod de vilkår, som provisionsløn kan føre henimod. Jeg ser også trafiksikkerheden som et meget tungtvejende argument, og det er vel blandt andet derfor, overenskomstparagraffen findes i godskørselsloven, busloven og taxiloven, siger han


Trafikstyrelsen og trafikselskaber tøver
Trafikstyrelsens pressetjeneste oplyser til transportnyhederne.dk, at man endnu ikke er klar med en kommentar til højesteretsdommen.


Trafikselskabernes organisation "Trafikselskaberne i Danmark" opfordrer en dialog mellem alle parter herunder arbejdsmarkedets parter. Trafikselskaberne i Danmark giver overfor transportnyhederne.dk denne foreløbige reaktion på Højesterets dom:


"Trafikselskaberne har på baggrund af Færch-afgørelsen (dommen i NORTRA-sagen i Højesteret) anmodet Trafikstyrelsen om et møde snarest. I regi af Trafikstyrelsen er nedsat en gruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter samt trafikselskaberne. Trafikselskaberne finder det naturligt, at den videre dialog om denne sag finder sted i regi af Trafikstyrelsen - samt med inddragelse af de andre aktører på området. "


Fra NORTRA-dommen april 2013 - Fra vognmand Jørn Færchs forklaring:

"Da Trafikstyrelsen truede med at inddrage hans EP-tilladelser, meldte han sig pr. 1. januar 2011 ind i Kristelig Arbejdsgiverforening, Han blev derfor automatisk omfattet af overenskomsten på området. Han havde nogle forhandlinger med den juridiske chef hos Kristelig Arbejdsgiverforening, Nikolaj Nikolajsen. De blev enige om, at den kørsel, som hans virksomhed udførte, ligner taxikørsel. Når der udbydes flextrafik, er det også taxiselskaber, som afgiver bud.

Det er hans opfattelse, at flexkørsel og taxikørsel har store lighedspunkter. Ved begge typer af kørsler er vognen ikke belagt hele tiden, og man kan ikke påvirke størrelsen af sin omsætning. Der er en given mængde kørsel både ved flexkørsel og taxikørsel.

Ved indgåelse af overenskomsten blev det dyrere for ham af aflønne sine chauffører, idet han for eksempel skal betale pensionsbidrag og udbetale løn under sygdom. "






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst