Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportministre mødte hinanden i Berlin - og talte om Femern

Tirsdag 24. februar 2015 kl: 14:11
Af: Redaktionen

Den danske transportminister Magnus Heunicke (S) mødtes tirsdag i Berlin med den tyske transportminister Alexander Dobrindt (CSU). Et vigtigt samtaleemne mellem de to ministre var status på planlægningen af den faste forbindelse over Femern Bælt, som har været i fokus i de seneste uger på grund af en stigende pris og på grund af lokal tysk modstand på øen Fehmarn

- Den kommende Femern Bælt-forbindelse giver store gevinster for både Danmark og Tyskland, og jeg er glad for det konstruktive og gode samarbejde om forbindelsen, som vi har imellem landene, og som vi har bekræftet på mødet her i dag, siger transportminister Magnus Heunicke.


Danmark planlægger en knap 18 kilometer lang tunnel for vej- og jernbanetrafik under Østersøen mellem øen Fehmarn i Tyskland og Lolland i Danmark. Forbindelsen finansieres af Danmark og brugerbetales. Tyskland forpligtede sig i 2008 gennem statstraktaten med Danmark til at stå for tilslutningen af tunnelen på den tyske side.


- Tyskland står ved sin forpligtelse i henhold til traktaten til at udbygge landanlæggene på den tyske side. Delstaten Slesvig-Holsten undersøgte sidste år forskellige linjeføringer og anbefalede, at der etableres en i overvejende grad ny jernbanestrækning. Nyanlægget er mere tidskrævende, men betyder til gengæld langt færre støjgener for turistområderne ved Østersøkysten, siger den tyske transportminister Alexander Dobrindt.


Den tyske forbundsstat har bedt DB AG om at iværksætte den videre planlægning på grundlag af den linjeføring, som delstaten har anbefalet. Som ejer af jernbaneinfrastrukturen planlægger DB AG projektet i henhold til den tyske byggelovgivning og realiserer det på eget ansvar. Forbundsstaten finansierer investeringerne i den nye og udbyggede strækning, der skal være færdig senest i 2024.


Med EU's udvidelse mod øst øges trafikstrømmene i Østersøområdet betydeligt. I øjeblikket sejles tog, biler og gods over med færgen fra Fehmarn til Lolland. I højsæsonen om sommeren opstår der ofte kø fra færgehavnen i Puttgarden og tilbage til fastlandet - med ventetider på over fem timer. Med den faste forbindelse over Femern Bælt slipper Fehmarn for denne kø, mens rejsetiderne mellem eksempelvis København og Hamborg eller Berlin reduceres med 1,5 time.


EU-Kommissionen har siden 1994 anset den faste forbindelse over Femern Bælt for at være et af de særligt vigtige europæiske trafikprojekter. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst