Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk lastvognsværksted er kørt ind i Sverige

Fredag 23. januar 2015 kl: 10:01
Af: Redaktionen

Truckcenter A/S, der driver virksomhed i Padborg og Hjøllund i Midtjylland, har etableret et svensk datterselskab og åbnet afdeling i Malmø, der især vil markere sig på konkurrencedygtige priser. Truckcenter A/S' nye svenske selskab ledes af en erfaren dansk branchemand

Dansk lastvognsværksted er kørt ind i Sverige
I første omgang kommer det nye værksted især til at servicere danskejede virksomheder med værkstedsbehov i Sverige, men det er forventningen, at man hurtigt vil få en kreds af lokale kunder.


- Flere af vores danske kunder har aktiviteter i Sverige, og navnlig én storkunde har kraftigt udvidet deres bil- og trailerflåde på den anden side af Øresund. På de svenske værksteder har de oplevet en mindre god service og markant højere priser, end de var vant til hos Truckcenter i Danmark. Derfor opfordrede de os til at åbne et værksted i Malmø, og den udfordring har vi valgt at tage imod, siger Mogens Jensen, der er chef for Truckcenter Sverige AB.


Erfaren dansk fagmand som chef
Mogens Jensen, der fremover vil pendle til Malmø fra sin bopæl i Glumsø ved Næstved, er en rutineret fagmand med over 25 års brancheerfaring - både som mekaniker, værkfører og selvstændig vognmand. Han har især stor viden om elektronisk og mekanisk arbejde på DAF-lastvogne.


- Man kan med fordel købe mange ting i Sverige, men lastvognsreparation er ikke en af dem. Herovre er det dyrt og ufleksibelt, når man skal have lavet kvalitetsarbejde på sine biler. Derfor oplever vi et stort potentiale på det svenske marked. Jeg regner med at tiltrække mange nye kunder, som efterspørger lavere værkstedspriser samt bedre viden, kvalitet og service, siger Mogens Jensen.


Værkstedet i Malmø tilbyder alle former for mekanisk og elektronisk arbejde på lastvogne og trailere. Der er åbent alle hverdage fra klokken 8 til 16, og desuden tilbydes udkald med servicevogn.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst