Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vejdirektoratet slukker de variable tavler på Motorring 3 slukkes i en periode

Torsdag 22. januar 2015 kl: 13:11
Af: Redaktionen

Fra begyndelsen af februar bilister, der kører på motorvejen M3 uden for København, opleve, at de variable tavler, der ellers normalt informerer dem om blandt andet rejsetider, hastighedsgrænser og kø-varslinger, vil være slukkede. Vejdirektoratet har besluttet at slukke tavlerne i nogle måneder som led i en undersøgelse, der skal belyse deres værdi for bilisterne i det daglige

- Vi slukker tavlerne, fordi vi vil finde ud af, hvor stor effekt de har på trafikken på M3 til daglig, siger afdelingsleder Stine Bendsen fra Vejdirektoratet.


Hun forklarer, at tavlerne bliver brugt til at skabe en jævn og glidende trafik på en af landets travleste motorveje. Men spørgsmålet er, hvor meget de egentlig hjælper, og hvilken effekt det har, når de bliver brugt til at skilte hastigheden ned, for at varsle om køer længere fremme.


- Det er den slags spørgsmål, vi gerne vil have svar på, siger hun.


Derfor vil Vejdirektoratet overvåge M3 nøje i de kommende måneder for at se, om trafikken kører mere ujævnt og besværet end normalt, når trafikanterne ikke længere bliver hjulpet af informationerne fra de elektroniske tavler.


- Vi forventer, at der kommer en langsommere og mindre jævn afvikling af trafikken på M3 i de kommende måneder, siger Stine Bendsen og fortsætter:


- Men det koster penge at drive den form for systemer med variable tavler - både på M3 og andre steder i landet. Derfor er vi interesserede i at undersøge, om vi får værdi for pengene.


I den periode, hvor tavlerne er slukkede, vil M3 for bilisterne fremstå som en helt almindelig motorvej med faste hastighedstavler på 90 og 110 km/t..


Når undersøgelsen er færdig, vil resultaterne indgå i overvejelserne om fremtidige investeringer i de såkaldte intelligente transportsystemer herhjemme.


Vejdirektoratet vedgår, at det kan virke lidt drastisk at slukke tavlerne for at teste effekten af dem. Men ifølge Stine Bendsen er der ikke andre muligheder, hvis man skal lave en troværdig undersøgelse.


- Vi har naturligvis overvejet denne undersøgelse nøje. Og vi har også tænkt i mulige alternativer. Men vi er kommet frem til, at der ikke er andre muligheder end at slukke tavlerne i en periode, hvis vi virkelig skal kunne måle en troværdig før-og-efter effekt, siger hun.


Undersøgelsen løber fra starten af februar og fire-fem måneder frem. Det er endnu ikke afgjort, hvornår tavlerne tændes igen, da længden på undersøgelsen blandt andet afhænger af vejrliget i løbet af foråret.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst