Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tog kørte tør for diesel

Onsdag 21. januar 2015 kl: 10:00
Af: Mikael Hansen

Tirsdag aften kørte et DSB-tog tør for diesel ved Tølløse Station. Passagererne måtte efter en pause stige om til et andet tog, som i hast blev rekvireret.

Toget blev efterfølgende efterladt med slukkede lys på stationen.  Det skriver Ekstrabladet. Første melding til passagererne var, at der var tekniske problemer med toget, senere kom det frem, at toget var kørt tør for diesel.


DSB's presseafdeling bekræfter hændelsen over for Ekstra Bladet.
- Det er rigtigt, at der er et tog, der kørte tør for diesel i Tølløse omkring klokken 19, og dem der var med toget kom kort efter videre med et andet tog, siger DSB's pressevagt til Ekstra Bladet.


Årsagen til den aktuelle - pinlige -  fejl er ikke klarlagt, men fejlen er tydeligvis af typen: "Fejlen, der ikke kan ske". Og så alligevel.


Det er sket før
Transportnyhederne.dk har forhørt sig blandt bus- og togoperatører om lignende episoder med tørkørsel af tog eller busser. Alle adspurgte kan bekræfte, at det er noget der sker en meget, meget sjælden gang. Samtidig bliver det understreget, at tankning af tog og busser er lagt i faste procedurer med en stor sikkerhedsmargen, og disse procedurer er også effektive, bortset fra uhyre sjældne undtagelsessituationer.


Et togsæt på en lokalbane har så stor en brændstoftank, at toget kan køre i to driftsdøgn på en tankfuld diesel. Alligevel tankes alle tog hver dag.


Bybusser og regionalbusser tankes hver dag- nogle endda flere gange dagligt. De uhyre sjældne eksempler på tørkørsel er forekommet, når en bus er blevet flyttet til et andet vognløb end sædvanligt, måske endda flyttet flere gange på en dag. Så er kontrollen undtagelsesvis glippet.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Der er behov for styrket samarbejde
- Banedanmark skal undersøge tre mulige linieføringer
- Broarbejde blev beskyttet for vind og vejr
- Starten af året har budt på mange tog til tiden
- Tog mellem Silkeborg og Herning er stadig aflyst
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
- Tog er aflyst mellem Silkeborg og Herning i weekenden og mandag - måske længere
- Kommunikationsbureau ansætter tidligere politisk chef i transportorganisation som direktør
- Tysk transportkoncern lukker afdeling i Padborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst