Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

EU-parlamentarikere til EU-Kommissionen: Om igen

Onsdag 17. december 2014 kl: 22:19
Af: Jesper Christensen

EU-Parlamentet har afvist et forslag til en forordning fra EU-Kommissionen om alvorlige overtrædelser af EU-regler i transportbranchen, fordi forslaget efter EU-Parlamentets flertals opfattelse mangler fokus på social dumping og ulovlig cabotage i vejtransporterhvervet

EU- Kommissionens forslag gik på at lave en liste og klassificering af alvorlige overtrædelser af EU-regler i transportbranchen. Listen fra EU-Kommissionen inkluderede ikke ulovlig cabotagekørsel, da den blev præsenteret for EU-Parlamentets medlemmer, som derfor afvist forslaget. 


Det danske medlem af EU-Parlamentet valgt for Socialdemokraterne, Ole Christensen, mener, at det er en god idé med en liste, men at det er uacceptabelt, hvis den ikke inkluderer ulovlig cabotage, som efter hans og andre politikeres opfattelse i allerhøjeste grad er med til at gøre vejene mere usikre i Europa og skabe social dumping og unfair konkurrence. 


EU-Parlamentet har nu sendt EU-Kommissionen forslag tilbage, hvilket Ole Christensen fremhæver som et stærkt signal om, at der skal ske noget nyt på området.  
 

- Den nye EU-Kommissionen skal gøre kampen mod social dumping til en kerneprioritet. Derfor skal vi fra EU-Parlamentet blive ved med at lægge pres på dem. Det er vigtigt, at ulovlig cabotagekørsel bliver set som en alvorlig overtrædelse af loven, så vi kan få bedre kontrol og håndhævelse af reglerne, siger Ole Christensen og fortsætter:

- Den nye transportkommissær Violeta Bulc lovede under høringen, at der skulle gøres op med social dumping i transportbranchen. Tiltag mod ulovlig cabotage er påkrævet, hvis det skal kunne lade sig gøre. Unfair konkurrence presser branchen i en grad, så flere og flere desværre vælger at gå på kompromis med sikkerheden. Det skal vi sige meget klart fra overfor.
 
 
Om cabotagekørsel og forslaget fra EU-Kommissionen
Cabotagekørsel er, når en transportør kører indenrigstransport i et andet land end dennes hjemland. Cabotage-kørsel bliver problematisk, når reglerne ikke bliver overholdt, hvilket fører til social dumping i transportbranchen, fordi udenlandske chauffører kører mere på et andet EU-lands veje - eksempelvis de danske - end de egentlig må i henhold til reglerne. Det kan føre til et pres på chaufførerne og dermed også på trafiksikkerheden. 

Der er ifølge en lang række danske og udenlandske politikere i EU-landenes parlamentet og i EU-Parlamentet behov for en langt bedre håndhævelse af reglerne. Det  kan eksempelvis sikres ved at inkludere brud på cabotagereglerne på listen over alvorlige overtrædelser. EU-Parlamentets afvisning er et signal til den nye EU-Kommission om, hvor EU-Parlamentet står i spørgsmålet, og EU-Kommissionen bør efter flertallets mening nu medtage ulovlig cabotagekørsel i et nyt udspil.


Formålet med EU-kommissionens forordning er at etablere et fælles grundlag for medlemsstater til at kontrollere godt omdømme (vandelskravet), som transportoperatører skal være i besiddelse at for at have licens. Det skal ske ved at have en kategorisering af alvorlige overtrædelser af EU-regler i vejtransporterhvervet. Blandt andet skal nationale myndigheder tage højde for listen af alvorlige overtrædelser, når de udfører kontrol. 

EU-Kommissionens mandat til at udarbejde ovenstående liste over alvorlige overtrædelser dækker dem, der er til skade for trafiksikkerheden. Det anfører EU-Kommissionen officielt, at ulovlig cabotage ikke er. Den holdning er flertallet i EU-Parlamentet uenig med EU-Kommissionen i. EU-Parlamentets holdning bakkes op af jurister tilknyttet den socialdemokratiske fløj i EU-Parlamentet.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst