Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danish Air Transport tager over efter Norwegian

Mandag 24. november 2014 kl: 10:36
Af: Redaktionen

Søndag 29. marts næste år starter det danske flyselskab Danish Air Transport (DAT) ruteflyvning mellem Karup og København. Dermed vil der stadig være flyforbindelse mellem Karup og København, selvom det norske flyselskab Norwegian forlader ruten med sidste flyvning fredag 27. marts. DAT har det sidste års tid været lejet ind af Norwegian til at flyve på ruten

- Da Norwegian meddelte os, at de ville stoppe på ruten, gik vi straks i gang med at se på mulighederne for selv at overtage den. Vi har de seneste uger arbejdet på at få kapaciteten og et ruteprogram på plads, og vi er glade for at kunne meddele, at DAT starter ruteflyvning mellem Karup og København 29. marts, siger administrerende direktør i DAT, Jesper Rungholm, og fortsætter: 


- Vi har først og fremmest valgt at starte ruten, fordi der fortsat er behov for en forbindelse mellem Midtjylland og hovedstaden. Og så har vi den kapacitet, som passer til passagergrundlaget.


I Karup Lufthavn bekræfter formand for bestyrelsen, Borgmester H.C. Østerby, behovet for at DAT overtager ruten: 


- Vi byder Danish Air Transport hjertelig velkommen. Det er glædeligt, at der findes flyselskaber i Danmark, som tør tage initiativer. Lufthavnens bestyrelse har længe arbejdet på flere frekvenser og kort transfertid samt bagage-gennemcheck i København, og dette vil være til stor glæde for midt- og vestjyske virksomheder. Jeg er sikker på, at virksomhederne vil bakke op om det nye tiltag og benytte ruten, siger H.C. Østerby.


Når DAT begynder at flyve på ruten mellem København og Karup, vil selskabet have to fly stationeret i Karup. Første afgang er klokken 06.40 fra Karup og sidste afgang klokken 22.30 fra København.


- Vi har indgået en interline-aftale med SAS, og det betyder, at man kan købe billetter fra de destinationer, som DAT flyver fra, og direkte videre ud til andre destinationer med SAS. Der er tale om en fuld interline-aftale med billetsamarbejde, bagage-gennemcheck, hjælp ved driftsforstyrrelser og ufrivillige overnatninger, gennemgangspriser og fuld service til børn, som rejser alene, siger Jesper Rungholm.


Ruten vil både blive betjent af en MD83 med plads til 165 passagerer og en ATR72 med plads til 66 passagerer. Dermed vil være mere end dobbelt så meget kapacitet om morgenen fra Karup, og tilsvarende om eftermiddagen fra København, end der er i dag.


Ruteprogrammet er klart og gælder fra 29. marts 2015 til 24. oktober 2015. På hverdage vil der være 6 rotationer fordelt over hele dagen, mens der fordelt over weekenden vil være 5 rotationer. 


Om Danish Air Transport - DAT
  • DAT er en mellemstor virksomhed med ca. 340 ansatte og en årlig omsætning på godt 500 millioner kroner. 
  • DAT har hovedkontor i Vamdrup ved Kolding og en afdeling i København. Selskabets flyflåde består af typerne ATR, SAAB, MD80 og Airbus. 
  • DAT flyver fast ruteflyvning i Danmark på ruten Bornholm - København. Udenrigsflyvning mellem Danmark og Norge og indenrigsflyvning i Norge samt charterflyvning for rejseoperatører.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst