Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Københavns Lufthavn vil nå ud vest for Storebælt

Torsdag 30. oktober 2014 kl: 12:14
Af: Redaktionen

Borgmester i Odense, Anker Boye (S), træder ind i Københavns Lufthavns Vækstkomité. Odenses borgmester bliver dermed det første medlem vest for Storebælt. Udvidelsen af Vækstkomiteen sker i lyset af udsigten til kortere rejsetider mellem landsdelene

Med borgmester Anker Boyes indtræden tæller Vækstkomiteen i alt 19 beslutningstagere. Det er repræsentanter fra virksomheder som Mærsk, Microsoft og MAN samt regionsrådsformænd og borgmestre i hovedstadsområdet.


Ledelsen i Københavns Lufthavn peger på, at udvidelsen af Vækstkomiteen er en konsekvens af, at rejsetiderne mellem landsdelene i de kommende år bliver mindre og mindre i takt med at investeringerne i timedrift mellem de store byer realiseres. Det betyder, at flere danskere får kortere rejsetid til det internationale knudepunkt, Københavns Lufthavn.  


- Det er helt unikt for et land af Danmarks størrelse, at vi har et internationalt knudepunkt som Københavns Lufthavn. Da vi etablerede Vækstkomiteen, var vores fokus først og fremmest på at styrke koblingen mellem hovedstadsområdet, Sydsverige og Københavns Lufthavn. Det er i høj grad lykkedes, og vi mener derfor, at det er afgørende, at vi sikrer, at Vestdanmark i endnu højere grad end i dag kan drage nytte af knudepunktet,
siger Jens Kramer Mikkelsen, formand for Københavns Lufthavns Vækstkomité og tidligere overborgmester i Københavns Kommune.


En netop offentliggjort rapport viser, at rejsetiden med tog mellem Odense og Københavns Lufthavn i fremtiden kan komme ned på godt en time. Rapporten, der er udarbejdet af Transport Data Lab, viser, at rejsetiden fra Odense til Københavns Lufthavn kan nedbringes fra 1 time og 34 min til 1 time og 4 minutter. En rejsetid, som åbner nye muligheder for Odense og Fyn.


- Odense investerer massivt i at skabe vækst, og for byens virksomheder er gode og effektive forbindelser til resten af verden af stor betydning. En rejsetid på en time til lufthavnen åbner samtidig nye muligheder for tiltrækning af turister. Jeg glæder mig derfor til at gå ind i arbejdet i Københavns Lufthavns Vækstkomité, så Odense og Fyn i endnu højere grad får glæde og gavn af Københavns Lufthavn i fremtiden, siger borgmester Anker Boye.


Glæde i erhvervslivet på Fyn 
Nyheden om Anker Boyes indtræden i Københavns Lufthavns vækstkomité bliver mødt med glæde fra det fynske erhvervsliv:


- Det har stor betydning for virksomhederne på Fyn, at de får lettere adgang til resten af verden. Mange af vores virksomheder konkurrerer nemlig i en global økonomi, og gode og effektive rejseforbindelser har stor betydning for virksomhedens placering. Hvis vi får en times rejsetid til Københavns Lufthavn får vi lettere ved at fastholde virksomheder i Odense, men det bliver også markant lettere at tiltrække virksomheder udefra. Det glæder mig derfor, at borgmesteren får mulighed for at styrke koblingen mellem Fyn og Københavns Lufthavn, siger Søren Vilby, formand for Dansk Industri Fyn.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst