Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politiet kontrollerede 1.988 biler

Torsdag 30. oktober 2014 kl: 10:46
Af: Redaktionen

Onsdag eftermiddag og aften afviklede politiet på Københavns Vestegn med bidrag fra Københavns Politi, Nordsjællands Politi og Midt- og Vestsjællands Politis Tungvognscenter Øst (TCØ) samt bilinspektører en stor færdselsaktion med kontrolsteder rundt om på Vestegnen. Der blev i alt kontrolleret 1.988 køretøjer, hvilket udløste 269 sager. Det svarer til 13,5 procent

Den omfattende kontrol begyndte klokken 16.00 onsdag eftermiddag, hvor et større antal færdselsbetjente gik i gang med en koordineret færdselsaktion med kontroller i Bagsværd, Rødovre, Hedehusene, Ishøj og Avedøre. Senere på aftenen fortsatte de kontrollerne i Søborg, Brøndby, Hedehusene, Ballerup og Avedøre.


- Jeg synes, det er nedslående, at vi finder så mange ulovligheder på en ganske almindelig onsdag. Nogle af dem er endda ret alvorlige, siger politikommissær Erik Radmer Jensen, der ledede aktionen.


I løbet af aktionen kontrollerede betjentene 1.988 biler, lastvogne og hyrevogne. Det udløste i alt 269 forskellige sager for myndighederne.


Blandt andet blev seks anholdt for spirituskørsel og seks for narkokørsel. To fik beslaglagt bilen, 18 brugte ikke sikkerhedssele, og 28 havde ikke kørekortet med. Der venter eksempelvis store bøder til en bilist, som var frakendt førerretten, og til 10 andre, som slet ikke havde førerret.


Hyrevognschauffører inkasserede bøder for 15 overtrædelser og to taxaer fik kørselsforbud. Lastvognsspecialister fandt desuden en række ulovligheder ved 34 lastbiler, som blev undersøgt.  


I kontrollen deltog også repræsentanter fra andre myndigheder som Skat, Fødevarestyrelsen og Taxanævnet.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst