Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Medarbejdere tager endnu en gang med Top Team

Mandag 20. oktober 2014 kl: 15:09
Af: Redaktionen

Den danske Scania-organisation tager fat på endnu en omgang i Scanias Top Team-konkurrence, hvor de dygtigste medarbejdere i serviceorganisationen dyster på paratviden, analytiske evner, systematik og kvalitet ved fejlfinding og reparation af Scania lastbiler og busser

Scania Top Team har til formål at øge kompetencen og kvaliteten i hele Scanias globale serviceorganisation. Gennem uddannelse, træning og konkurrence opnår medarbejderne større teoretisk viden i kombination med mere praktisk erfaring i at løse de ofte komplicerede tekniske problemer, som de kan risikere at møde i hverdagen. Herhjemme forventer Scania Danmark, at godt hver femte af de ca. 600 medarbejdere i den danske serviceorganisation tager udfordringen op og tilmelder sig konkurrencen. 


I den danske konkurrence deltager 22 hold, og de fem bedste går videre i den danske finale. Gennem et udskilningsløb hen over efteråret udvælges de dygtigste medarbejdere til den danske finale i foråret 2015. Herfra går de dygtigste Scania-mekanikere og reservedelsfolk videre til de europæiske finaler for - forhåbentlig - at ende i Scanias uofficielle VM for servicemedarbejdere i slutningen af næste år.


I konkurrencen skal deltagerne under tidspres sammen med deres kolleger i hold af tre-fem personer løse en stribe tekniske udfordringer baseret på eksempler "fra det virkelige liv". Under konkurrencen har deltagerne adgang til de samme specialværktøjer og elektroniske hjælpesystemer, som de har til hverdag.


- Dygtige og dedikerede medarbejdere
- Scania vil levere produkter og serviceydelser, der skaber mere værdi for kunderne end vores konkurrenter, siger Johnny Pedersen, der er teknisk chef og ansvarlig for Top Team-konkurrencen hos Scania Danmark. 

- Det kan vi kun gøre ved at have de dygtigste medarbejdere på både værksted, lager og administration. De autoriserede Scania-forhandlere satser benhårdt på uddannelse og medarbejderudvikling, så vi altid er et skridt foran konkurrenterne. Alle opgaver skal løses under tidspres præcis som i den virkelige verden, hvor det er vores fornemste opgave at holde kundernes lastbiler og busser på landevejen med så lidt stilstand som muligt, siger Johnny Pedersen.


Scania Top Team blev første gang afviklet lokalt i Sverige i 1990. Siden har konkurrencen udviklet sig til et globalt uddannelsesprogram. Dette års konkurrence er den niende af slagsen internationalt, og Scania forventer, at over 8.000 medarbejdere fra 70 forskellige lande vil dygtiggøre sig gennem den globale Top Team-konkurrence.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst