Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nye regler for svovlfattigt brændstof påvirker Stena Line

Torsdag 25. september 2014 kl: 10:27
Af: Jesper Christensen

Som det ser ud nu, vil de nye regler for svovlindhold i brændstof til skibe og krav om mindre miljøbelastenden rør fra skibenes skorstene betyde at det svenske færgerederi vil få ekstraomkostninger på 1.000.000 svenske kroner pr. dag. Det udløser omlægninger og begrænsninger i rederiets færgeafgange - og højere fragtpriser


De nye regler om svovlindholdet i brændstof til skibe og krav til udslippet træder i kraft 1. januar i det nordeuropæiske SECA-område (SECA - Sulphur Emission Control Area), der omfatter Nordsøen og Østersøen.


For Stena Line har reglerne betydet, at rederiet i 2013 satte et program i gang, der skulle give en resultatforbedring omkring en milliard svenske kroner.


Programmet har blandt andet betydet, at Stena Line har reduceret kapaciteten på ruten mellem Trelleborg og Sassnitz fra to til en færge. Et andet resultat af de nye krav er, at Stena Line ser sig nødsaget til at forhøje fragtpriserne med omkring 15 procent på grund af en højere pris på svovlfattig brændstof. Derudover må omkring 800 medarbejdere hos Stena Line ifølge avisen di.se se sig om efter et andet job.


- Set ud fra et økonomisk perspektiv er det her en af de største negative politiske beslutniger siden det tax-frie salg blev afskaffet. Vi er positive over for miljøforbedrenden regler, så længe der er de samme for alle og sker i en takt, hvor vi og vore kunder kan følge med. Men det er ikke tilfældet med de nye svovlregler, siger Stena Lines administrerende direktør Carl-Johan Hagman og fortsætter:


- I den sidste ende ppåvirker de øgede brændstofomkostninger den svenske eksport- og importindustri negativt, da en betydende del af transporterne sker med skib.


For Stena Line betyder de nye svovlkrav øgede brændstofomkostninger på omkring én million svenske kroner dagligt - eller cirka 450 millioner svenske kroner årligt på grund af, at det mere svovlfattige brændstof er dyrere.


- På fragtsiden betyder det, at vi må hæve priserne med omkring 15 procent. Vil vil kunne levere samme kvalitet og service og fortsætte vores satsning på at tilbyde miljømæssigt effektive transporter. Men vi må have mere af vores kunder for at kompensere for de øgede omkostninger, siger Carl-Johan Hagman.


Stena Line har siden 2005 arbejdet på at mindske miljøpåvirkninger fra sine færger og andre aktiviteter gennem sit Energy Saving Programme og har siden starten af programmet skåret 2,5 procent årligt af færgernes energiforbrug. Parallelt med at skifte til svovlfattigt brændstof har Stena Line flere forskellige projekter i gang. Det gælder blandt andet alternative brændstoffer og forskellige røgrensningsteknikker.


- I begyndelsen af 2015 begynder et forsøg med metanol som drivmiddel på en af vore færger. Samtidig ser vi på scrubber-teknikken (røgrensning) og også flydende naturgas som brændstof, siger Carl-Johan Hagman, der peger på, at overgangen til andre brændstoffer, røgrensningsteknik og ombygning af Stena Lines færger kommer til at tage tid og koste mange penge.


Stena Line er ikke det eneste færgerederi, hvor de nye svovlregler betyder ændringer. Den danske rederikoncern DFDS lukker to ruter med henvisning til øgede omkostninger til svovlfattigt brændstof og dermed dårligere økonomi på ruterne.









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst