Yderligere to lastbilmærker har meldt sig endeligt til transportmessen i Herning
Mandag 22. september 2014 kl: 15:03
Af: RedaktionenMercedes-Benz Trucks og MAN Truck & Bus er klar til Transport 2015. Dermed er fire ud af de syv store lastbilmærker på det danske marked på plads til transportmessen i Messecenter Herning i dagene 19.-22. marts næste år. Arrangørerne forventer, at der kommer flere til inden længe
Volvo Trucks og Renault Trucks har tidligere meldt ud, at de er klar til Transport 2015. Mercedes-Benz Trucks og MAN Truck & Bus har nu definitivt besluttet at deltage på transportmessen til marts, som tegner til at blive en messe bredt repræsenteret af lastbiler, trailere, kraner, opbygninger, renovation, tilbehør og serviceydelser.
- Vi ser positivt på fremtiden og glæder os til at komme til Herning igen. Det er en god anledning til at få en god snak med kunderne og samtidig give dem en god oplevelse, siger markedskommunikationschef Claus Lindholm fra MAN Truck & Bus og fortsætter:
- I disse dage er vi på IAA. Næste år bliver trækplastret transportmessen i Herning, og der er spændende ting på programmet, så vi er derfor glade for, at vi har fundet et godt setup for vores deltagelse med både lastbiler og busser.
For Mercedes-Benz Trucks er Transport 2015 vigtig, og Marketing Manager Ole Pedersen ser frem til fire intense dage i Herning.
- Kunderelationer er vigtige for videreudvikling og forbedring af Mercedes-Benz Trucks, og derfor skal vi selvfølgelig også være med på transportmessen. Her er hele branchen samlet i fire dage præget af god stemning, nyheder og aktiviteter, så det er en oplagt mulighed for at for tale med nuværende kunder og i dialog med potentielle kunder, siger Ole Pedersen.
Iveco Danmark og DAF Trucks
Udover Volvo Trucks, Renault Trucks, Mercedes-Benz Trucks og MAN Truck & Bus har Iveco Danmark og DAF Trucks også reserveret en stand på transportmessen, og der forventes at være en endelig afklaring inden længe.
Det betyder, at to haller er i brug til lastbilimportørerne, mens busserne også er tilbage på transportmessen med deres egen hal.
Det er 13. gang, der er transportmesse i Herning.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Tysk transport- og logistik-koncern overtager samarbejdspartner
- Midaldrende mand kørte frontalt ind i modkørende lastbil
- To virksomheder vandt transportpris
- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- DM for lærlinge bliver det hidtil største
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |