Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Energiselskab: Fokus på brændstof kan forbedre bundlinjen

Tirsdag 16. september 2014 kl: 14:45
Af: Redaktionen

I ny rundspørge, som Shell og ITD står bag, svarer ni ud af ti beslutningstagere i branchen, at dieselforbruget fortsat er et sted, hvor der er penge at hente

Spørger man beslutningstagerne i den danske transportbranche om deres syn på brændstof, er der bred enighed om en ting: Dieselforbruget udgør en stor post på driftsbudgettet, og forbruget kan med fordel begrænses. Alligevel tyder det på, at mange transportører mangler at høste brændstofgevinsterne. 


I hvert fald viser en rundspørge fra Shell og ITD, at 62 procent af de adspurgte beslutningstagere, trods flere års krise og pres på forretningen, fortsat ser store muligheder for at reducere deres brændstofomkostninger.


- Set med positive briller, så viser rundspørgen, at der er en stor interesse for brændstof og en udbredt viden om, at dieselolien er et sted, hvor der er penge at spare. Men noget kunne tyde på, at det halter med at få gjort noget ved det - måske fordi mange mangler de nødvendige kompetencer i mange virksomheder, siger Line Edlefsen, der er marketing manager i Dansk Shell.


Mangler kompetencer
I rundspørgen svarer ni ud af ti, at brændstoffet er et område, hvor der er besparelser at hente. Flest blandt de største transportører ( virksomheder med over 13 lastbiler over 12 ton). Det er ligeledes blandt de største transportvirksomheder, at flest mener, de har evnerne til at realisere brændstofbesparelser.


Rundspørgen viser nemlig, at især de mindre transportører savner nødvendige kompetencer til at reducere forbruget. 


- Det er typisk de største virksomheder, der arbejder målrettet med brændstofbesparelser og også her, at flest vurderer, at de selv evner at reducere deres forbrug. Faktum er dog, at de små og mellemstore transportører har samme muligheder for at reducere brændstofforbruget, som de store. Her viser vores erfaringer, at for eksempel træning af chauffører, valg af brændstof og detaljeret overvågning af forbruget i virksomhedens biler kan spare så meget som 10-15 procent, siger Line Edlefsen.


Listepris afgør valg
Shell og ITD har også spurgt ind til, hvad der er afgørende for transportørernes valg af dieselleverandør. Her svarer godt tre ud af fire, at literprisen er afgørende for deres valg. Alligevel mener flere end hver tredje, at der er forskel på egenskaberne i de forskellige selskabers dieselprodukter. I rundspørgen svarer 27 procent, at de mener, der er diesel på markedet, som giver flere kilometer ud af en optankning. Alligevel vælger kun 7,5 procent leverandør ud fra overvejelser om dieselkvalitet.


- Selv om mere end hver fjerde anerkender, at vi for eksempel med Shell FuelSave Diesel har et produkt, der giver ekstra kilometer ud af hver tank, er literprisen stadig afgørende for valg af olieselskab. Dermed risikerer transportørerne både at misse de små gevinster, der ligger i dieselen, men også de største gevinster, som ligger i en målrettet indsats med at spare brændstof i dagligdagen, siger Line Edlefsen.


Det er analysevirksomheden Userneeds, der på vegne af Shell og ITD har lavet rundspørgen blandt beslutningstagere i transportbranchen. I alt har 67 personer med ansvar for daglig drift, flåde eller økonomi deltaget i undersøgelsen. 


Om Shell
Shell beskæftiger cirka 450 medarbejdere i Danmark fordelt på hovedkontoret i Ørestad og raffinaderiet i Fredericia. Hertil kommer godt 2.500 ansatte på Shells servicestationer.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst