Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Svensk by har fået verdens første fuld-skala testbane og -by

Mandag 15. september 2014 kl: 13:16
Af: Jesper Christensen

Den svenske by Borås på vejen mellem Göteborg og Jönköping har fået en testbane med by, vej og motorvej, hvor forskere, trafikekspertr og bilproducenter kan teste deres teorier og materiel

Svensk by har fået verdens første fuld-skala testbane og -by
Testanlægget - AstaZero - Active Safety Test Area og Zero for den svenske rigsdags mål om nul døde og svært tilskadekomne i Sverige - er verdens første testmiljø i fuldskala for fremtidens trafiksikkerhed.


På anlægget, der har kostet omkring 500 millioner svenske kroner, får producenter af biler, busser og lastbiler, forskningsinstitutter, universiteter og højskoler fra hele verden muligheder for at arbejde sig frem mod nye løsninger for øget trafiksikkerhed.


Mange ulykker kan forhindres, hvis flere biler er udstyret med aktive sikkerhedssystemer - eksempelvis sensorer, avanceret elektronik, der overtager chaufførens rolle i farlige situationer og på splitsekunder tager den rette beslutning som gør, at bilen kan bremse, undvige og dermed undgå en frontal kolission. Selvkørende biler er en anden udviklingsmulighed, der hører fremtiden til.


Baggrunden for at etablere testanlægget i fuld skala i Borås er blandt andet, at der på verdensplan ifølge FN dør omkring 1,2 millioner mennesker hvert år i trafikulykker, mens mellem 20 og 30 millioner bliver kvæstede. Omkostningerne til at lappe de tilskadekomne sammen igen på sygehusene er ganske høje.


- Biler, der agerer på egen hånd i farlige situationer kan lyde som science fiction, men meget af teknikken findes allerede i dag og udviklingen går uhørt hurtigt, siger Pether Wallin, der er administrerende direktør for AstaZero.


- Det er jo faktisk mennesker, der forvolder ulykkerne, ikke regn eller tåge. Kan vi eliminere den menneskelige faktor, kan vi også eliminere antallet af ulykker, siger han videre.


Et anlæg med gader og veje
På anlægget ved Borås er det muligt at kunne teste ny teknik i alle trafiksituationer - fra motorvej til bymiljø med udbyggede kvarterer. Hele anlægget er derudover koblet på internettet, for i fremtiden vil bilerne på vejene også have forbindelse til nettet. Bilerne får mulighed for at kommunikere med hinanden - eksempelvis for at advarer bagvedkørende biler for glatte vej.


- AstaZero kan også benyttes af forskere og trafikeksperter, som vil øge sikkerheden for fodgængere, cyklister og andre ubeskyttede trafikanter, siger Pether Wallin.


Om anlægget AstaZero
  • AstaZero-anlægget er placeret uden for byen Borårs og ejes af SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut och Chalmers tekniska högskola.
  • Anlægget finansieres blandt andet af AB Volvo, Volvo Cars, Autoliv, Scania, Västra Götalandsregionen, Borås Stad, FFI, Tillväxtverket og Test Site Sweden, der også er med i samarbejdet om testanlægget.
  • Anlægget er åben for bilproducenter, leverandører, politikere, universiteter og tekniske højskoler fra hele verden. Anlægget giver mulighed for forskning, udvikling og certificering af fremtidens trafiksikkerhedssystemer.
  • AstaZero står for Active Safety Test Area og Zero for den svenske rigsdags mål om nul døde og svært tilskadekomne i trafikken på de svenske veje.
  • Anlægget ligger Hällered lige uden for Borås og omfatter blandt andet en en 5,7 kilometer lang landevej, et City Area med fire kvarterer af bygninger og gader, en Multilane Road - et vejafsnit for trafik i flere spor og en High Speed Area for højhastighedstest.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst