Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Debat: DSB ignorerer den kaotiske materielsituation på den korte bane

Onsdag 27. august 2014 kl: 10:27
Af: Redaktionen

Venstres transportpolitiske ordfører, Kristian Pihl Lorentzen, kritiserer i dette indlæg beslutningsoplægget fra DSB vedrørende "Fremtidens Tog". Oplægget blev udsendt tirsdag den 26. august 2014.

Kristian Pihl Lorentzen skriver:

Det er et interessant oplæg fra DSB, som fokuserer på materielsituationen om 16 år. Men hvad med på den korte bane? Venstre er imidlertid meget fokuseret på at få løst den kaotiske materielsituation frem mod 2025, hvor det kan blive nødvendigt med erstatningsmateriel for IC4- og IC2-togene.
Til en forespørgselsdebat i Folketinget krævede regeringen sammen med Enhedslisten og SF, at der skal udarbejdes en materiestrategi, der både tager højde for materielstrategien frem til 2025 og en mere langsigtet materielstrategi (fra 2030).

Derfor undrer jeg mig meget over, at der intet er at finde i DSB's oplæg om materielsituationen frem til 2025, herunder om planerne for IC4/IC2. "Fremtidens Tog" er fokuseret på materielanvendelsen i 2030 - altså om 16 år - hvor der vil være behov for 275 nye togsæt fordelt på 2-3 forskellige togtyper, som samlet vil koste 20-22 mia. kr. Behovet for de mange nye togsæt skyldes bl.a. regeringens forkromede planer om "Togfonden DK".

Finansieringsgrundlaget til Togfonden DK er et kapitel for sig. Der er ikke afsat en krone til nye tog i regi af Togfonden til godt 28 mia kr., så regeringens planer vil efterlade et kæmpe hul i statskassen.
Den omkostelige analyse er ikke et grundlag for forhandlinger
Så analysen, der givet har kostet DSB mange penge, kan ikke bruges som grundlag for de kommende forhandlinger om en DSB-kontrakt og udbud, hvis det handler om jernbanetrafikken frem mod 2025. Og det skulle man måske starte med at se på.

Desuden noterer jeg mig at der udestår en ekstern kvalitetssikring af hele oplægget.

Endelig er det ikke givet på forhånd, at DSB skal forestå købet af fremtidens tog. Venstre forventer, at vi i forbindelse med de forestående togforhandlinger også kommer til at tale om en mere effektiv organisering af hele jernbanen. Og her vil alle gode modeller være i spil.

Spørgsmål til ministeren
På baggrund af den alvorlige materielsituation på den korte bane, har jeg stillet Transportministeren følgende spørgsmål:

I kølvandet på forespørgselsdebatten om materielsituationen på jernbanen fik regeringen med støtte fra EL og SF vedtaget nedenstående (V52): "Folketinget konstaterer, at DSB's materielsituation er uholdbar. DSB vil ikke kunne levere et ordentligt produkt, hvis materielstrategien frem til 2025 baseres på de upålidelige og dårlige IC4-/IC2-tog. Der skal derfor gives DSB mulighed for anskaffelse af erstatningsmateriel for IC4-/IC2-togene i det omfang, disse tog ikke indsættes i fjern- og regionaltrafikken som forventet. Endvidere er der behov for en langsigtet materielstrategi for perioden efter 2025, hvor eltog for alvor kommer på banen. Materielstrategien skal tage højde for den forventede kraftige vækst i antallet af passagerer frem mod 2030" Vil ministeren redegøre for årsagen til, at DSB ikke lever op til det vedtagne forslag med "Fremtidens Tog". Der er leveret en langsigtet materielstrategi efter 2025, men ikke en materielplan frem til 2025.

Hvilke planer har ministeren for DSB's uholdbare materielsituation frem mod 2025, hvor det som bekendt kan blive nødvendigt med erstatningsmateriel for IC4-/IC2-togene?




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Der er behov for styrket samarbejde
- Banedanmark skal undersøge tre mulige linieføringer
- Broarbejde blev beskyttet for vind og vejr
- Starten af året har budt på mange tog til tiden
- Tog mellem Silkeborg og Herning er stadig aflyst
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
- Tog er aflyst mellem Silkeborg og Herning i weekenden og mandag - måske længere
- Kommunikationsbureau ansætter tidligere politisk chef i transportorganisation som direktør
- Tysk transportkoncern lukker afdeling i Padborg
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst