Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

DSB har offentliggjort sit oplæg om toganskaffelse

Tirsdag 26. august 2014 kl: 11:25
Af: Redaktionen

DSB har i dag afleveret beslutningsoplægget "Fremtidens Tog" til Transportministeriet. I 2030 vurderer DSB, at der er brug for 275 nye eltogsæt til en samlet pris af 22- 22 milliarder kroner. Oplægget er et vigtigt element i forhandlingerne om en ny kørselskontrakt mellem DSB og Transportministeriet.

Oplægget ligger i forlængelse af den politiske beslutning om Togfonden DK og beskriver grundlaget for, hvordan indkøbet af fremtidens tog til fjern- og regionaltrafikken kan gennemføres. Oplægget har fokus på risikominimering og på at realisere de samfundsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige gevinster af elektrificeringen af jernbanen. Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

Beslutningsoplægget præsenterer, efter aftale med Transportministeriet, syv materielscenarier, der vil danne basis for beslutning om valg af togtype også til timetrafikken, og om det samlede antal togtyper. De væsentligste overskrifter i oplægget er:
  • Et behov på ca. 275 nye togsæt i 2030 fordelt på to-tre togtyper
  • En investeringspris på skønnet 20-22 mia. kr. plus risikotillæg samt et antal afledte projekter
  • Behov for nærmere vurdering, af under hvilke omstændigheder timemodellen kan realiseres
   
- Fremtidens tog skal være pålidelige tog. Vi kender alle IC4 togenes historie.  Den er der ingen, allermindst DSB, der ønsker, skal gentage sig. Derfor er der i planen også opsat en række indkøbsprincipper og processer, der skal minimere risikoen, siger direktør for Operation i DSB Anders Egehus.

Det betyder blandt andet at:
  • Fremtidens tog så vidt muligt skal baseres på afprøvet materiel/produktplatforme
  • Der skal være en grundig prækvalifikation af leverandører
  • Hele eller dele af vedligeholdet af de nye tog skal kunne udliciteres til togleverandøren
Med afleveringen af beslutningsoplægget er første fase for en kommende toganskaffelse tæt på sin afslutning. Der udestår ekstern kvalitetssikring af oplægget, som skal sikre, at mangler og lignende identificeres så tidligt i forløbet som muligt.

Forudsat at oplægget godkendes, og DSB bliver udpeget til at forestå indkøbet af fremtidens tog, fortsættes arbejdet herunder med at uddybe udbuds- og kontraktstrategien, udforme udbudsmateriale samt at etablere en egentlig programorganisation i DSB.

- Vi ønsker en så åben proces om fremtidens tog som muligt. Derfor offentliggør vi beslutningsoplægget allerede nu. Mange konklusioner udestår her efter første fase og forude er en lang og omfattende proces.  Der vil løbende og helt naturligt være temaer, der skal behandles dybere, i takt med at arbejdet skrider frem, siger Anders Egehus.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Der er behov for styrket samarbejde
- Banedanmark skal undersøge tre mulige linieføringer
- Broarbejde blev beskyttet for vind og vejr
- Starten af året har budt på mange tog til tiden
- Tog mellem Silkeborg og Herning er stadig aflyst
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
- Tog er aflyst mellem Silkeborg og Herning i weekenden og mandag - måske længere
- Kommunikationsbureau ansætter tidligere politisk chef i transportorganisation som direktør
- Tysk transportkoncern lukker afdeling i Padborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst