Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

En letbane mellem Nørrebro og Gladsaxe kan være en god idé

Tirsdag 19. august 2014 kl: 11:56
Af: Redaktionen

I næste uge fremlægger teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell (EL), en undersøgelse af en mulig 8,6 kilometer lang letbane mellem Nørrebro med Metro og S-tog og Gladsaxe, hvor den allerede planlagte letbane langs Ring 3 vil få stoppested. Undersøgelsen, der er udarbejdet af Københavns Kommune, Herlev og Gladsaxe kommuner, Metroselskabet, Tetraplan og Cowi, fremhæver fordelene ved at anlægge en letbane mellem Gladsaxe og Nørrebro, som kan stå klar i 2025

Ifølge undersøgelsen, der er på dagsordenen på mødet i Teknik- og Miljøudvalget 25. august, vil det koste 2,2 milliarder kroner at anlægge letbanen, som skønnes at få 30 procent flere til at bruge kollektiv trafik mellem Nørrebro Station og Gladsaxe. Det svarer til godt 36.000 daglige brugere på strækningen. 


En letbane mellem Nørrebro Station og Gladsaxe vil binde den nye Metro Cityring sammen med den kommende letbane langs Ring 3. Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell, betegner en letbane mellem Gkladsaxe og Nørreport som en vigtig brik i arbejdet med at skabe et sammenhængende net af Metro, S-tog og letbaner i Hovedstaden, der kan fungere som et alternativ til at køre i bil.


Undersøgelsen peger på en linjeføring fra Nørrebro Station via Frederikssundsvej til Husum Torv, hvorfra letbanen køre gennem de byområderne Husum og Tingbjerg og videre til Gladsaxe. 


Det fremgår også af undersøgelsen, at biltrafikken via Frederikssundsvej ventes at falde med 20 procent, mens den vil stige op mod 12 procent på andre omkringliggende gader. En del p-pladsen skal flyttes til sidegaderne, og det bliver nødvendigt at fælde en række træer langs Frederikssundsvej. Letbanelinien via Husum og Tingbjerg kræver også, at der bliver etableret en bro over den fredede Vestvold. 


Planen om en letbane mellem Nørreport og Gladsaxe støder på kritik fra de borgerlige partier i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg. 


- Enhedslisten ønsker bilerne ud af byen, det er den skjulte dagsorden, siger Jacob Næsager ifølge ing.dk. Jacob Næsager er valgt ind i borgerrepræsentationen for de Konservative.


Han frygter ifølge ing.dk, at mulighederne for at krydse Frederikssundsvej vil blive forringet, ligesom letbanen vil komme til at kræve en del plads og dermed presse andre trafikanter over i sidegaderne og dermed skabe et nyt trængselsproblem. Derfor foretrækker han, at man i stedet anlægger en metrolinje mellem Nørrebro Station og Gladsaxe. 


Han mener også, at det er spild af materiel, hvis København får endnu et transportmiddel, der ligesom S-tog, Metro og busser skal have kapacitet til spidsbelastning - materiel, som vil stå delvist ubrugt hen på andre tider af døgnet.


Når medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune mødes 25. august, skal de i første omgang beslutte, om de skal afsætte seks millioner kroner til videre undersøgelser af idéen om en letbane mellem Nørrebro og Gladsaxe. 


Hvis letbanen mellem Nørrebro og Gladsaxe bliver en realitet, vil man i fremtiden - en gang efter 2025 - kunne skifte på Gladsaxe Trafikplads til den allerede vedtaget letbane langs Ring 3, som ventes at stå færdig i 2020 og dermed forbinder de københavnske omegnskommune yderligere. 


Letbanen langs Ring 3 kommer til at køre gennem 11 kommuner fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby i nord til Ishøj i syd. Letbanen langs Ring 3 forventes at få 43.000 daglige passagerer, hvilket svarer til mellem 13 og 14 millioner passagerer om året.


Ifølge resuméet vil en letbane have et driftsoverskud på 10 millioner kroner, hvilket er større end de 7 millioner kroner, som busserne på strækningen i dag leverer. 

Interesserede kan læse et resumé af den undersøgelse, som politikerne i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune skal behandle 25. august, her:




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst