Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk virksomhed samarbejder med Konecranes om en særlig reachstacker

Mandag 18. august 2014 kl: 10:41
Af: Redaktionen

N.C. Nielsen har udviklet en specialversion af en SMV Konecranes reachstacker med løftekapacitet på 100 tons. Succesen har ført til et samarbejde med Konecranes Lifttruck om produktion af fabriksnye 100 tons reachstackere i Balling i Danmark

Sidste efterår præsenterede N.C. Nielsen, der er leverandør af gaffeltruck og af heavy duty-maskiner,  en specialdesignet SMV Konecranes reachstacker med fordoblet løftekapacitet på 100 ton.


Der var tale om en hidtil uset maskintype på markedet. Udviklingsprocessen startede med en forespørgsel fra en havneterminal i Aarhus, der manglede en manøvredygtig maskine til at afskibe de stadigt tungere elementer til havvindmøller.


Processen sluttede med, at N.C. Nielsen leverede en specialudviklet 100 ton prototype baseret på en stærkt ombygget SMV Koncecranes reachstacker til havnen i Aarhus.


Fabriksny med forlænget akselafstand
Interessen for den nye og meget kraftige reachstacker er stor i og uden for landets grænser. Efterspørgslen har nu ført til et udvidet samarbejde mellem N.C. Nielsen og Konecranes Lifttruck. Den svenske maskinproducent leverer fremover fabriksnye SMV Konecranes reachstackere med de nødvendige ni meters akselsafstand, mens N.C. Nielsen står for den øvrige opbygning af specialversionen.


Fra mission impossible til succes
- Det, der på forhånd lignede en "mission impossible", har udviklet sig til en succeshistorie, hvilket det nye samarbejde med Konecranes Lifttruck er et klart udtryk for. Da vores tekniske direktør Per Nielsen sidste efterår løftede sløret for idéen om at ombygge en 45 ton reachstacker til en maskine med 100 tons løftekapacitet, troede de færreste på projektet, siger salgs- og marketingdirektør Jens Wøldiche fra N.C. Nielsen.


- Men takket være en omfattende teknisk viden om reachstackere her i huset og grundige ingeniørmæssige beregninger blev al tvivl gjort til skamme. Vores specialbyggede SMV Konecranes reachstacker bestod alle test ved den afsluttende typegodkendelse og løftede blandt andet de krævede 125 ton helt uden problemer, siger Jens Wøldiche.


Mindske den samlede belastning
Fordoblingen af kapaciteten er opnået ved at modificere en klassisk 45 ton SMV Konecranes reachstacker på centrale områder. De originale løftecylindre er eksempelvis drejet 180 grader for at mindske deres belastningsgrad, åget er fjernet og maskinens originale tvillingmonterede drivaksel suppleres af et nyudviklet "landingsstel" med 2 gange 4 hjul for at fordele vægttrykket.


Samtidig er akselafstanden som noget meget vigtigt udvidet fra 6,4 til 9,0 meter. Ved udviklingen af prototypen blev chassiset på en brugt SMV Konecrane reachstacker skåret igennem og forlænget på værkstedet hos N.C. Nielsen.


Aftalen med Konecranes Lifttruck sikrer nu opbygningen af 100 ton versioner med fabriksnyt forlænget chassis.









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst