Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færgerederi forventer mere end dobbelt så mange passagerer

Tirsdag 29. juli 2014 kl: 14:09
Af: Jesper Christensen

Det norske færgerederi, der sejler mellem Vestlandet i Norge og Danmark - og over Oslofjorden mellem Norge og Sverige, forventer at få omkring 1 million passagerer om bord på sine fire færger, inden udgangen af 2014. Ved udgangen af juli vil passagertallene være steget med cirka 90 procent i forhold til samme periode sidste år, og for året som helhed tror vi på mere end en fordobling i forhold til 2013, siger direktør for Fjord Line Danmark, Gert Balling


Fjord Line begyndte sidste år at sejle med den første af to nye gasdrevne færger - Stavangerfjord - mellem Hirtshals på nordvesthjørnet af Vendsyssel og Stavanger og Bergen på Vestlandet i Norge. 


I marts i år blev den anden af de to nye cruisefærger - Bergensfjord - sat i drift og afløste dermed den gamle færge, som blev sendt til ombygning. I dag sejler færgen på Fjordlines nye rute mellem norske Sandefjord og svenske Strömstad,
  


En halv million på syv måneder 

- Mens vi i de første syv måneder af 2013 havde 109.000 passagerer med på ruten Hirtshals - Stavanger - Bergen, kommer tallet i år til at ligge på omkring 198.000 - det vil sige en stigning på 82 procent. Ruten Hirtshals - Langesund blev etableret i juli 2013 med cirka 17.000 gæster efter et halv års drift, og hidtil i år ligger antallet af gæster på cirka 125.000, siger Gert Balling. 
  



Fjord Line kan indtil nu notere cirka 137.000 passagerer for 2014 på ekspresruten mellem Hirtshals og Kristiansand og ca. 48.000 på den nystartede linje mellem Sandefjord og Strömstad, betyder det, at i alt 508.000 personer har købt billetter til Fjord Lines færger. Det tilsvarende tal for i fjor var cirka 267.000 ved udgangen af juli. 
  



Markedsandelen kraftigt op 

- Ifølge vores prognoser vil vi ved udgangen af 2014 have haft over 950.000 passagerer på vores fire færger mod 445.000 i 2013. Fjord Lines andel af cruiserfærgemarkedet mellem EU og Norge vil dermed blive øget med 7 procentpoint til cirka 15 procent, hvilket vi er meget tilfredse med, siger Gert Balling. 
  



Han peger på, at en vækst på over 100 procent understreger, at øget kapacitet og en kraftig forbedring af kvaliteten af Fjord Lines tilbud resulterer i, at væsentligt flere vælger Fjord Line til deres rejser mellem EU og Norge.


Gert Balling henviser desuden til, at både de nye cruisefærger og den ombyggede færge, som besejler Oslofjorden, har fået meget positive skudsmål i medierne. Fjord Line-direktøren oplyser endvidere, at årets hidtidige vækst i passagerantallet og den forventede vækst i den resterende del af året fordeler sig jævnt imellem henholdsvis det danske, norske og udenlandske marked. 





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst